All Posts By

Christoffer Lund

Træningsprogram til ironman

By Nyheder, Træning, Træningspas

Træningsrogram til IRONMAN

Træningsprogram til IRONMAN eller halv ironman eller hvilket som helst andet sportsligt mål, som ikke er givet på forhånd kræver lang tids planlægning og fokus. Et IRONMAN træningsprogram skal tage højde for mange faktorer, såsom dine forudsætninger, målsætninger, styrke/svagheder, evt. skader samt arbejde/familie-liv, hvorfor standard programmer er dømt til at gå galt.
TRILAB laver kun individuelt tilpassede træningsprogrammer, og tilbyder altså ingen standard løsninger.

Vil du læse mere omkring træningsprogram til IRONMAN, så klik på linket.

Træningsplaner og IRONMAN træningsprogrammer modtager du ved indgåelse af samarbejde i træningssoftwaren TrainingPeaks, hvorfra du kan tilgå træningen, og det samme kan vi som din træner.

Tag kontakt allerede i dag, for at høre mere, på Lund@TRILAB.dk

Løbeteknik

By Strøtanker

10411221_936916883005021_443502344789392219_nForuden styrketræning er off-season et godt tidspunkt at begynde at arbejde med nye vaner i forhold til ens bevægelse. Stort set alle bruger tid på teknik træning i svømmebassinet, mens stortset INGEN bruger tid på deres løbeteknik – det er også tendensen i tri-træningen rundt omkring. Løb er der åbenbart, pr. definition, intet behov for, bare fordi vi kan komme fra A-B, så skidt med om det ligner lort.
Tager vi en IRONMAN-distance så fylder svømning ~1 time, mens løb fylder 3-4 timer – løbeteknik skal prioriteres på lige fod med svømmeteknik.

Fokus punkter*:
– holdning
– kadence/skridtlængde
– aktivt hælløft
– isæt/afsæt

*her mener jeg ikke, at man skal melde sig ind i Dr. Romanovs poserunnings-sekt eller lignende.

Start med at optag en video af dig selv – ser det ligeså elegant ud på video, som det billede du har af dig selv inde i hovedet – nej, det gør det sjældent. Find ud af hvad du kan forbedre eller find en der kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du kan forbedre.

Teknikken bør desuden tage afsæt i dine skader + skadeshistorik, samt inddrage stabilitetsøvelser ala dem i denne artikel: https://trilab.dk/stabilitetstraening-til-lobere/

Jeg kan spørge: Hvem arbejder med deres løbeteknik? Hvem bruger tid på stabilitetstræning, der inddrage andre øvelser end lige og skrå planke?

TRILAB IRONMAN træning

By Strøtanker

10301184_905077929522250_2522873541680970837_n

Der går meget snak omkring træningsmængde i triathlon miljøet, hvilket fik mig til at se på min egen træningsmængde.

Billedet er gennemsnittet af min træning fra 1/1-IRONMAN Copenhagen, hvor jeg endte med en slut tid på 9:03t, hvilket gav en 2. plads i AG25-29 og en sikker Hawaii kval. Gennemsnitslig træning på 11,5 timer/uge. Går vi tilbage og tager Oktober-December med vil min gennemsnitsligetræningsmængde være endnu mindre, da jeg ikke har ret meget fokus på mængde træning om vinteren overhovedet. Faktisk har jeg ikke en eneste træningsuge på over 9 timer i disse måneder.

Der hvor min træning har været meget forskellig fra vintertræning -> specifik træning er på cykelmængden, hvor jeg i den specifikke periode, har haft uger med op til 11 timers cykling. Svømningen og løbet har været meget jævnt/stabilt henover hele sæsonen, når vi ser gevinst ved, at have en træningsblot på 3 uger der hedder 19-5-6 timer, fremfor at have en på 10-10-10 timer – tværtimod. på mængden alene.
Jeg vil garantere, at der er folk, der træner væsentlig mere end jeg har gjort, men som samtidig også køre væsentlig langsommere end jeg.
Det der er vigtigt at forstå er, at træningsmængde alene ikke afgøre om man kører stærk, snarere er det, som man har hørt så mange gange før, hvad der puttes i træningstimerne. Når det er sagt, så kommer vi ikke udenom, at der skal trænes mængde, hvis man vil køre på de lange distancer, MEN alt for mange har alt for meget junk-træning i deres program.
Hvad man ikke kan læse af mine data er, at jeg har haft KONTINUITET i min træning, hvilket (jeg er overbevist om) i sidste ende er grunden til, at jeg præstere på race-day uden at have en vanvittig høj træningvolumen.

Det der er vigtigt i triathlon træning (og alt andet træning) er, at man formår at få skabt kontinuitet i sin træning. Der er INGEN

Måske er det fedt at kunne fortælle, at man trænede 19 timer sidste uge, men omvendt er der på race-day ingen gevinst ved at kunne præsentere flere “MEGA-weeks”, hvis ugerne op til og efter disse uger er præget af minimal med træning, fordi man har trænet sig selv i sænk.

Denne artikel beskriver fortsat mine tanker ift. træningsplanlægning, og det er derudfra at min træning frem mod IRONMAN Copenhagen har været planlagt.
>>> https://trilab.dk/triathlon-traening/

Train Smart! #TRILABCoaching

Aerohjelm

By Strøtanker
10592685_888393301190713_4839569023938568174_n

De sidste valg skal tages inden IRONMAN Copenhagen.

Skal du vælge en fuldblod aerohjelm eller en aerodynamisk landevejshjelm?
Det er et spørgsmål jeg stillede mig selv fornyligt.
Har man ikke pengene til at blive testet i vindtunnel, hvilket de færreste har, må man følge tendensen/trenden under hensyntagen til sin position + ageren på cyklen.

Der er flere undersøgelser, der viser, at effekten af en fuldblods aerohjelm er væsentlig mindre end man skulle tro sammenlignet med de nye aerodynamiske landevejshjelme, såsom Giro Air Attack, LG Course og S-Works Evade.
Naturligvis afhænger det hele af ens position på cyklen, men i denne artikel: http://www.slowtwitch.com/Lifestyle/Rappstar_wind_tunnel_time_3887.html, hvor Jordan Rappstar blev testet i vindtunnel var der kun en 5watt besparelse på en S-works McLaren hjelm og en S-works Evade med 40 km/t. Den enkeltes position skal naturligvis tages med i overvejelserne. Desuden er en fuldblods aerohjelm væsentligt mere følsom overfor vind, hvis halen ikke ligger langs ryggen end aerodynamiske landevejshjelme er. Da jeg selv er helt tosset med at sidde og se på min cykelcomputer, og at halen på min fuldblods aerohjelm derfor ville stikke i vejret og skabe mere drag (modstand) , har jeg valgt at investere i en aerodynamisk landevejshjelm.

! Det er ikke en dum idé at smide sin cykel op i hjemmetræneren, og filme sin position fra siden af.

Hvilken aerohjelm kører I med, og hvorfor?

It’s all about the bike

By Strøtanker
10550860_881921905171186_6469202974199151632_n

“It’s all about the bike” Normann Stadler, IRONMAN World Champion 2006.

Det kan tolkes på flere måder, og jeg vælger at se på det som, at har du kørt klogt på cyklen, så er du godt stillet til den efterfølgende løbetur. Mange (og jeg selv tidligere) har en tendens til at gå all-in på cyklen-delen, i lang distance tri, i håbet om at sætte en hurtig cykelsplit og hermed “vinde” noget tid – oftest ender det dog med at koste tid i sidste ende. At cykle over evne og vise utålmodighed tidligt i et race vil give bagslag senere i konkurrencen, fx. når man ender med at gå på løbeturen – dette fænomen er set blandt flere professionelle med erfaring, altså hos atleter som burde vide bedre. 5 min vundet på cyklen kan hurtigt koste dig det dobbelte på løbet.
Man er nødt til at se triathlon som en samlet disciplin, og vise tålmodighed.

Til at præcist at sikre intensiteten på cyklen er watt-måleren, uden sammenligning, det absolut bedste træningsværktøj – noget som alle der bare går en smule op i at triathlon burde eje. Watt-målere er efterhånden ved at være så langt nede i pris, og med de kroner der bliver smidt afsted på ligegyldigt carbon, findes der nærmest ingen undskyldninger for ikke at erhverve sig en sådan.

Hvadenten man bruger watt-måler, kører efter puls/fornemmelse er det vigtigt at man har testet i sin træning med hvilken intensitet man vil gennemføre sit race i, således at man på raceday blot skal gøre det man har trænet. Det er oftest her de fleste fejler. Det nytter ikke noget at man aftenen inden race skal til at finde ud af med hvilken intensitet man vil køre sit race, og samtidig er det heller ikke her, hvor man skal til at bestemme sig for sin væske- og energistrategi.

De atleter jeg træner (i løb og tri) laver løbende race-simuleringspas, hvis formål er at blive klogere på race-intensitet, og ikke mindst væske+energistrategi. Det er her de fleste udholdenhedsatleter fejler, og derfor ender op med en at gå på løbet – det kan ikke betale sig at bruge alt den tid på træning også ende op med en dårlig oplevelse på race-day. Mød op velforberedt!

Jeg håber det giver stof til eftertanke. Spørgsmål eller andet er meget velkommen.

God træning,
TRILAB.dk

BTA drikkesystem Shootout

By Produktanmeldelser
[vc_tabs][vc_tab title=”BTA drikkesystemer” tab_id=”1395827246-1-2″]

BTA drikkesystemer

speedfil_top1

I triathlon, på specielt længere distancer, er ens drikke- og energiplan en vigtig faktor for om man gennemføre eller “bonker”. Vi skrev tidligere en artikel omhandlende energiindtag under triathlon konkurrence, som ene og alene gik på strategien. Når denne er på plads skal man begynde at overveje, hvor på sin cykel man vil have sin væske samt energi.

En populær og meget gængs løsning er at have en drikkedunk placeret mellem sine aero-extension, også kalder BTA drikkesystem (Between The Arm). Denne løsning har flere fordele. Først og fremmest så er flasken ikke blottet for vinden, hvorfor man undgår en aerodynamisk straf, som kan være tilfældet hvis man har en flaske siddende nede på rammen.  Derudover er væsken let tilgængelig, og flere producenter har lavet BTA-drikkesystemer med indbygget sugerør, således at man slipper for at bryde sin aero-position for at få væske ind, samtidig er der også i disse løsninger mulighed for løbende at fylde væske i via et låg der tillader genopfyldning.

Der findes mange løsninger på markedet, og egentlig kræver det ikke mere end en flaskeholder og 4 strips, så er man fint kørende, omend vi her på sitet har en preference i XLAB’s torpedo mount, da det tillader at man nemt kan justere det uden at skulle til at sætte nye strips på.

Vi har testet tre drikkesystemer, brug fanebladene i toppen af denne artikel til at navigere rundt.

[/vc_tab][vc_tab title=”XLAB Torpedo System” tab_id=”1395827246-2-39″]

XLAB Torpedo system

xlab-torpedo-side3

XLAB er en storspiller på triathlonmarkedet, når snakken går på drikkesystemer af den ene eller anden art. XLAB’s torpedo system er det nyeste fra XLAB, når det handler om Between The Arm drikkesystemer.

XLAB torpedo system indeholder nedenstående, hvilket gør det til et saml-selv system, således at man selv kan rigge det, således at det passer til ens behov.

  • Torpedo Mount + flaskeholder
  • Torpedo drikkeflaske
  • Computer mount

Vær opmærksom på, at der findes en version i aluminium samt en version i carbon – priserne variere naturligvis.

XLAB’s torpedo system tager udgangspunkt i deres populære torpedo mount, som egentlig blot er en aluminium eller carbon plade med huller, som gør det muligt at montere en flaskeholder. Selve mount’en monteres ved hjælp af XLAB’s egne velkrostropper, hvilket gør det let og nemt at justere samt tage af og sætte på cyklen efter behov. XLAB’s torpedo mount er en advanceret version af 4 strips, men i praksis slipper man for strips der gnaver ned i ens carbon. Flaskeholderen fåes både i plastik og carbon alt efter version. Der medfølger små spacere, således at man kan hæve flaskeholderen fra torpedo mounten

xlab-torpedo-top

Torpedo drikkeflasken er lavet, således at den passer til XLAB’s egne flaskeholdere. Flaske er formet som en torpedo, således at den efter XLAB’s eget udsagn er mere aerodynamisk – jeg har dog mine tvivl om det reelt har en effekt, da flasken er gemt mellem ens arme. Flasken kommer med to forskellige låg, et tæt låg samt et låg, hvor man undervejs i konkurrence-regi kan fylde torpedo flasken op med vand fra depoterne – flasken har en volumen på 750 mL. Jeg er ikke fan af låget til genopfyldning undervejs, da det meget let lækker væske, hvis man køre på ujævn vej – her kunne XLAB lære noget at måden låget på Speedfil dunken er lavet. Flasken har et sugerør med en drikkeventil, hvilket gør det lettere for atleten at få væske uden at skulle bryde den aerodynamiske position – jeg fandt det nødvendigt at fjerne drikkeventilen undervejs i testen for hurtigere at kunne få væske.

Computer mount kan let monteret på torpedo mount, og passer til alle gængse cykelcomputere herunder garmin. Computer mount gør det muligt at placere ens garmin computer foran torpedo flasken, således at man let kan se sine data mens man cykler.

Fordele:

  • Let og elegant design
  • Saml selv system der åbner for personlige preferencer.
  • Sugerør som gør det let at indtage væske.
  • Mount til cykelcomputer.
  • Velkrostropperne der holder torpedo mount’en fast på styret, samt gør det let at justere samt tage af og på.

Ulemper:

  • Hvis man bruger spacer-stykkerne mellem flaskeholder og torpedo mount ryster og larmer dunken en del, især på ujævne stykker.
  • Låget der tillader genopfyldning on-the-go har det med at lække væske på ujævne stykker.

4-stars kopi

Elegant saml selv system, der gør det muligt at rigge efter ens personlige preferencer.

Billeder:

[nggallery id=17]

[/vc_tab][vc_tab title=”Speedfil A2 + Z4+” tab_id=”1395827398413-2-4″]

Speedfil Z4 + A2

speedfil_top4

Speedfil af Inviscid Design var de første til at komme med en Between The Arm-mount, der kunne genopfyldes let og elegant. Inviscid Design har specialiseret sig i drikkesystemet ligesom fx. XLAB.

 

Speedfil systemet indeholder:

  • Speedfil Z4+ (flaskeholder)
  • Speedfil A2 (drikkeflaske)

Speedfil Z4 findes, modsat mange andre systemer, kun i plastik og skal monteres med de medfølgende strips – jeg havde gerne set en version i carbon samt en mere elegant løsning til montering, fx. noget ala XLAB’s torpedo mount. Det mest geniale er, at der i flaskeholderen er indbygget en Garmin-mount, således at man kan montere sin Garmin Edge ovenpå sit drikkesystem, så den er let at se. Flaskeholderen er lavet med en velkrostrop til sikring af drikkeflasken, således at denne sidder yderst godt fast og ikke rasler under kørsel på ujævnt underlag.

speedfil_top1

Speedfil flasken har en volume på 750 mL, og er praktisk talt blot en almindelig flaske, hvor toppen/låget er byttet ud med et låg, hvor der er hul til et sugerør samt en åbne-lukke anordning, hvor man blot rotere låget for at fylde vand i. Denne lukning umuliggør vand i at trænge ud af flasken, hvilket godt kan være et problem med andre systemer, fx. XLAB torpedo system. Ovenstående gør det samtidigt let at rengøre flasken efter brug, hvilket er et must da flasken ellers bliver ulækker i længden. Flasken kan byttes ud med en standard flaske i en anden størrelse, hvis man ønsker en mindre flaske. Modsat XLAB’s torpedo system, så passer Speedfil A2 i alle flaskeholdere, så i praksis kan man nøjes med at købe denne Speedfil A2 – dog kan jeg ikke kommentere på, om den sidder ligeså godt fast, som når den er fæstnet med velkrostroppen i Z4 holderen. Sugerøret kommer med en drikkeventil med åbne/lukke ordning – jeg blev dog træt af dette undervejs og fjernede det for hurtigere at kunne få væske. Sugerøret er rigeligt langt, så jeg klippede det til undervejs, da jeg blev enig med mig selv om, hvor og hvordan flasken skulle sidde. Der medfølger et neopren cover til at sætte udenom sugerøret, således at dette let kan stå selv, så man slipper for at bryde sin aero-position for at indtage væske. Ønsker man ikke at sugerøret stikker op medfølger der en krog, som man kan sætte fast på velkrostroppen, hvilket gør det muligt at sætte sugerøret fast nede på flaskeholderen.

Speedfil systemet sammen med XLAB’s torpedo mount er TRILAB.dk‘s foretrukne BTA-løsning.

Fordele:

  • Computer mount er indbygget i flaskeholderen.
  • Genopfyldningsmekanismen er let at bruge + lækker ingen væske.
  • Sugerør som gør det let at indtage væske.
  • Velkrostrop der sikre at Speedfil flasken sidder sikkert.
  • Passer i alle flaskeholdere.

Ulemper:

  • Alt er lavet i plastik, og der findes ikke en dyrere carbon version.
  • Designet er en smule klodset. Speedfil Z4 skal b.la. sættes fast med strips.

4.5-stars kopi

Speedfil har ramt hovedet på sømmet ved at lave en flaske, der umuligt kan lække væske samt en flaskeholder med indbygget garmin-mount. 

Billeder:

[nggallery id=18]

[/vc_tab][vc_tab title=”Torhans Aero 20″ tab_id=”1395827533920-3-4″]

TorHans 20

torhans-aero2-3TorHans er et amerikansk firma, der har specialiseret sig i at lave aerodynamiske drikkesystemer, og har b.la. Dirk Bockel og Leanda Cave som atleter.

TorHans 20 systemet indeholder:

  • TorHans 20 (væskebeholder)
  • Beslag til montering (drikkeflaske)

Som ekstra udstyr kan man købe et beslag til montering af cykelcomputer, Aero Tray (ikke afbilledet). Beslaget er i praksis bare et tyndt stykke plastik med huller i – det var ikke noget vi nogensinde blev venner med, da det både var en klodset og meget usikker løsning.

Væskebeholderen har en volumen på 650 mL, hvilket er i den lille ende – TorHans laver dog en version, der kan rumme 887 mL (TorHans 30). Med væskebeholderen følger forskellige låg, således at man på længere distancer har mulighed for at genopfylde dunken, og omvendt medfølger et låg, der ikke tillader genopfyldning til kortere distancer. Den genopfyldelige låg gør det let at fylde væskebeholderen op undervejs, men på ujævne stykker oplevede vi, at der blev lækket væske fra beholderen, hvilket ikke er optimalt. I væskebeholderen sidder et sugerør, som er omgivet af plastikrør, der sikre at sugerøret hele tiden stikker op og er let at drikke fra.

torhans-aero2-2

Væskebeholderen monteres med det medfølgende beslag mellem extension. Beslaget er fleksibelt således at det passer til alle aerobars. Beslaget sættes fast med strips, hvilket med stor sansynlighed er den letteste løsning til fastgøring af sit drikkesystem – vi havde gerne set en løs ala XLAB’s torpedo mount, da det gør det lettere at tage af og på, samt justere undervejs. Når først beslaget sidder mellem extensions er det let at montere væskebeholderen, som desuden holdes fast ved hjælp af en velkrostrop. Drikkesystemet sidder sikkert fast, og giver ikke raslende lyde undervejs.

Fordele:

  • Torhans 20 giver en aerodynamisk fordel sammenlignet med BTA-drikkesystemer. (kilde)
  • Sugerøret står op, så det er let at drikke af.
  • Let at montere

Ulemper:

  • Design mæssigt er vi ikke fan af denne type løsninger – BTA-systemer ser mere elegante ud.
  • Ekstra udstyret så man kan montere sin cykelcomputer på drikkesystemet er klodset og ustabilt i praksis (ikke afbilledet).
  • Genopfyldningslåget lækker væske på ujævne passager.
  • Beslaget fastgøres med strips.

3.5-stars kopi

 TorHans 20 er let at bruge samt montere, og giver desuden en aerodynamisk fordel. Systemet har dog det minus, at løsningen til montering af sin cykelcomputer halter gevaldigt. 

Billeder:

[nggallery id=13]

[/vc_tab][/vc_tabs]

CeramicSpeed pulleyhjul & kranklejer

By Produktanmeldelser
ceramicspeed-pulley-bb1

CeramicSpeed er en lille niche del af en større dansk virksomhed beliggende i Holstebro, der producere keramiske lejere til industrien. Idéen til CeramicSpeed skal findes i rulleskøjternes verden, og denne historie kan ses her. I dag er CeramicSpeed keramiske lejere kendt i både triathlon- og cykelsporten, hvor de b.la. har et samarbejde med Specialized og herigennem Astana samt Team Saxobank. CeramicSpeed laver pulleyhjul, kranklejere samt lejere til hjul. I denne test ser vi på kranklejerne samt pulleyhjul. CeramicSpeeds sortiment er meget bredt, og både kranklejere samt pulleyhjul fåes til alle tænkelig varianter. Prisen er dog en smule spicy.
Vejl. pris kranklejer: 1.850 DKK
Vejl. pris pulleyhjul: 1.500 DKK

ceramicspeed-pulley-bb

Jeg vil starte ud med en historie, som underbygger seriøsiteten, samt “altid-kunden-først” mentaliteten de har hos CeramicSpeed. Jeg modtog både pulley hjul og kranklejere til BB30, som skulle sidde på min BMC TM01. Pulley hjulene gav ikke de store problemer, men i mellem tiden opstod der et problem, da jeg havde fået sat kranklejerne i cyklen og ville montere mit Rotor kranksæt. Der “manglede” to spacer, som ikke er standard hos CeramicSpeed lejerne og ej heller et behov, der normalt er, når der skal monteres alle andre kranksæt på andre cykler. Det korte af det lange var, at jeg var på besøg i flere cykelbutikker, som ikke kunne hjælpe mig og ej heller kendte til problemet. Hos CeramicSpeed havde de aldrig oplevet at der skulle en spacer til for, at kranksættet kunne monteres ordentligt. I stedet for at lade det stå til blev alle kedlerne sat i gang hos CeramicSpeed, og i løbet af nogle få dage havde de skaffet de fornødne spacere (plastik), og jeg var klar til at komme i gang. ++ på kundeservice kontoen herfra.

Fra start af og generelt set er jeg meget skeptisk overfor koncepter, der har en tendens til at love guld og grønne skove, hvorfor jeg også var skeptisk overfor CeramicSpeed lejerne fra start. Jeg har i flere omgange siddet på Youtube og set videoer fra folk, der sammenligner friktion i deres CeramicSpeed kranklejere samt pulleyhjul med både andre keramiske lejere samt billige kina lejere – den sammenligning er ikke til at tage fejl af. Faktisk så er dette også den pure sandhed, når det kommer til CeramicSpeed lejere og andre keramiske lejere – der er uden tvivl en lavere friktion i CeramicSpeed’s kuglelejere.
I testen er CeramicSpeed’s pulleyhjul sammenlignet med pulleyhjul (som begge har keramiske kuglelejere) fra en Splinter ny SRAM Red samt Ultegra bagskifter og der er ikke rigtigt noget at komme efter, når snakken falder på friktionen. Da jeg ikke selv har det fornødne videoudstyr, har jeg lånt nedenstående video, hvortil der skal knyttes følgende kommentarer: SRAM Red samt Ultegra pulleyhjulene svare til det miderste pulleyhjul i denne test.

ceramicspeed-bottombracket1

Foruden den nedsatte friktion der uden tvivl er i CeramicSpeed’s lejere, skulle holdbarheden efter sigende også være bedre – dette kan jeg desværre ikke kommentere på nu, da lejerne ikke har nok tid på bagen.
CeramicSpeed skriver selv om deres øgede holdbarhed:
“All bearings require maintenance. With the same level of maintenance as a standard bearing you will often find that CeramicSpeed bearings achieve a longevity even higher than 5 times that you would experience with a standard bearing.”
Når dette er sagt, så betyder en upgrade til CeramicSpeed lejere ikke, at lejerne ikke skal vedligeholdes. Den minimale friktion i lejerne samt holdbarheden kræver løbende rengøring + fedt for at disse kan opretholdes – samtidig er disse lejere for dyre til at man blot springer vedligeholdelsen over selvom friktionen fortsat er nedsat i forhold til billigere alternativer.
For at sikre maksimal så lang en levetid som muligt, har CeramicSpeed lavet deres egen video af, hvorledes lejerne  vedligeholdes bedst muligt.

Trods den meget lille synlig lire-effekt man får for pengene, skal der ikke herske nogen tvivl om, overhovedet, at CeramicSpeed lejerne spinner helt uvirkeligt meget og har en friktion der er nærmest ikke er eksisterende. Næste gang i sidder på Youtube, så er der ikke længere grund til at tænke at sammenligningerne, hvori CeramicSpeed lejerne indgår er fup og fidus – friktionen er så lav som det fremgår af klippene. Langtidsholdbarheden kan jeg ikke kommentere på, da lejerne ikke har tilstrækkeligt med tid på bagen endnu. Med de massevis af kroner man smider afsted på “ligegyldigt” lir til sin cykel burde man uden tvivl overveje en mere meningsfuld opgradering næste gang i form af CeramicSpeed lejere (PS. der følger CeramicSpeed klistermærker med, som man kan klistre på sin cykel, således at man også får en smule lireeffekt for sine penge ;-)).

Slutteligt vil jeg henvise til CeramicSpeed’s egne argumenter samt test: Why CeramicSpeed?

Fordele:

  • Uhyre lav friktion
  • Øget holdbarhed

Ulemper:

  • Prisen

CeramicSpeed lejere er de bedste på markedet. Er man villig til at betale kan man,  ligesom de professionelle triathleter og cykelryttere, få det bedste af det bedste.

5-stars

Billeder:

[nggallery id=12]

S-works Trivent

By Produktanmeldelser
s-works-trivent

S-works Trivent er Specialized’s nye og revolutionerende triathlon sko, der med en ny lukning skal gøre det lettere at komme igennem skiftezonen. Specialized er gået væk fra velcro lukningen, som vi så det på Shimano’s SH-TR60 triathlon sko samt Spcielized’s tidligere udgaver af Trivent skoen. Som på alle deres andre high-end cykelsko har de inkluderet BOA-luknings systemet, som gør at skoen kan strammes ved at dreje på BOA-knappen. I lang distance triathlon, skal man tilsyneladende kigge længe efter professionelle triatleter, der bruger denne sko – vi skal helt over i sprint-regi før vi kan se professionelle triatleter bruge denne sko. Om det har noget med selve skoen at gøre og/eller om det er et tilfældigt valg blandt lang distance triatleterne, der gør at den er blevet fravalgt her, skal I blive klogere på. Med en vejl. udsalgspris på 2999,- kan man vist godt tillade sig at have høje forventninger til denne sko.

>>> For god ordens skyld, så er skoen testet i bare tær, da det er sådan skoen er tiltænkt – det til trods, så har jeg brugt samme størrelse i denne sko som i alle andre af Specialized sko, også selvom disse er blevet brugt med strømper. <<<

s-works-trivent14

Som allerede nævnt, så adskiller S-works Trivent skoen sig fra alle andre triathlon sko ved, at have en hælkap der kan åbnes og lukkes – det gør at det i højere grad kommer til at minde om en badesandal/klipklap man tager på. Lukningen af hælkappen styres af en BOA-knap, der er koblet til de tynde stålwire, som løber synligt igennem hælkappen samt over vristen, hvorfor BOA-lukningen samtidig med at lukke hælkappen også strammer til over vristen – det giver nogle udfordringer for en gut som mig, der har en høj vrist. Fordi ønsker jeg et løsere fit omkring vristen går det udover “fittet” omkring min hæl, hvilket langt fra er optimalt – her havde jeg gerne set en løsning, hvor man kunne løsne/stramme det ene uden at påvirke det andet. Jeg vil anbefale at man prøver skoen på en kort tur inden køb, for at sikre at ovenstående ikke er et issue for dig. Jeg har fra start af været en stor fan af BOA-systemet, dog havde jeg gerne set at Specialized havde brugt 2-vejs lukningen, hvor det er muligt både at stramme og løsne ved at dreje på knappen, fremfor den løsning de har valgt. Det BOA spænde, som er på skoen fungere således at man kan stramme skoen ved at dreje på knappen, når denne er trykket i bund. Omvendt skal skoen løsnes manuelt efter man har løftet BOA-knappen op mod sig selv. Stålwiren er en nødvendighed for at BOA-systemet fungere, men høre ikke synligheden til som på denne sko, de skal gemmes væk – det ser sjusket ud, som det hele er lavet nu. Velkro spændet ud i forfoden er et godt initiativ, som sikre at man kan tilpasse, hvor stramt/løst man ønsker skoen her.

Jeg var fra start bekymret omkring komforten af selve hælkappen, da den ser en smule minimalistisk ud, og her må jeg erkende at det faktisk fungere ok, uden dog at have samme komfort som i en traditionel cykelsko. For at sikre, at hælkappen står åben, så skoen er klar til flying mount, er der to magnetter, der begge sidder omkring hælen. Den ene sidder på stroppen i den fleksible del hælkappen og den anden er monteret i den faste del af hælen – elegant og super smart. Hele idéen bag lukningssystemet er, at lave en sko, der er hurtig og let at komme i, hvilket må siges at være lykkedes. Det er næsten idiotsikkert at lave flying mounts i disse sko, da man som udgangspunkt ikke behøver at skulle træde cyklen op i fart for at komme i skoene. Løb med cyklen, hop op på cyklen, sæt fødderne i skoene og afsted. Jeg vil anbefale at man gør det på denne måde, da det på ingen måde er behageligt for undersiden af ens fødder at træde cyklen op i fart oven på selve skoen – altså som man gør det ved de fleste andre triathlon sko. Dog kan det være svært at komme uden om dette, når man skal udad skoene inden T2.

s-works-trivent8

Når man skal i skoen som ved flying mount, er der en logik i, at sætte elastikker fast fra skoen, som skal sikre at skoen forbliver vandret mens man løber med cyklen. Specialized har tænkt over dette, og har lavet en lille ordning til elastikket på indersiden af skoen, hvilket er en fin detalje. Jeg kan ikke lige umiddelbart ræssonere mig frem til, hvorfor den vender som den gør. Risikoen for at elastikken forsvinder nedenunder er i mit hovede større end hvis den havde vendt omvendt – dog har jeg ikke oplevet problemer med dette i praksis.

s-works-trivent3

Går vi videre til overdelen kommer vi ikke udenom at den er rød, skinnende og knald hamrende postkasse rød – jeg tilhøre efterhånden nok et fåtal af triatleter, der virkelig er træt af farven rød – jeg havde gerne set skoen i en lidt mere dæmpet farve, hvor sort og/eller hvid ville være et godt bud. Som triatlet går man meget op i sit udstyr, og ikke mindst om farverne på cykel, tøj, hjelm og sko passer sammen – det kan være meget svært i dette tilfælde.
Overordnet set har jeg faktisk ikke ret meget positiv at sige omkring overdelen på denne sko. Specialized skriver selv på deres hjemmeside “Smooth internal lining for “sockless” riding fit and comfort” – jeg er ikke i tvivl om, at dette har været målet for Specialized, men når jeg netop lige kommer fra en test af Shimano SH-TR60, så er der virkelig lang vej for Specialized på dette punkt. Indersiden er uden syninger, der kan genere, men når materialerne i overdelen er hårde og ufattelig stive (plastik agtige), går det udover komforten inde i skoen, når man skal have den på uden strømper. Materialerne er efter Specialized eget udsagn holdbare og vandtætte, hvilket kan forklare stiv- og hårdheden på materialet.

s-works-trivent11

Havde man valgt et blødere og mere fleksibelt materiale til overdelen er jeg overbevist om, at skoens komfort havde været markant større end den er, og dette er at foretrække til enhver tid fremfor et vandafvisende materiale på en triathlon sko, som må siges at være ligegyldig, da vandet alligevel fosser ind, hvis det begynder at regne. Mesh-delen på overdelen gør skoen luftig præcis som den er tiltænkt, og dette er lykkedes – jeg har ikke oplevet tidspunkter, hvor skoen har været for varm at have på. Skal vi snakke pasform, så er S-works Trivent en smule smal og lidt spids ude i snuden, hvilket man skal være opmærksom på inden man køber og/eller forelsker sig i skoen.

s-works-trivent10

Carbon-sålen er lavet til alle klampesystemer med 3 skruer, bruger man Speedplay kræver dette altså en adaptor. Carbon-sålens stiffness er angivet til 12.0, og angiver producenterne udfra samme stiffness skala, hvilket jeg kan have svært ved at tro, så er dette altså den sko med den stiveste sål jeg endnu har prøvet. Stivheden er i top, og når vi er oppe i denne kategori, så kan jeg ganske enkelte ikke mærke forskel fra stiffness 10.0 og 12.0 når jeg sidder på cyklen.
Uden at der gåes på kompromis med sålens stivhed, så virker og syner den en smule tyndere end andre carbon-såle, hvilket er et plus, da det giver en bedre kontakt til pedalerne. Det kan sammenlignes med en løbesko med meget stødabsorbering vs. en med lidt stødabsorbering i forhold til kontakten med underlaget. Man må formode at måde sålen er konstrueret på også spare nogle ekstra gram på selve skoen, som med sine 280 gr er en letvægter. For at sikre maksimal udluftning, samt at overskydende vand, fra svømmeturen, kan komme udad triathlon skoen, er selve indlægssålen “gennemhulet” samtidig med, at der i spidsen af forfoden er lavet et hul hertil. En sidste fin detalje, specialt for folk, der går meget på asfalt i sine triathlon sko, er at selve plastik beskyttelseshælen på carbon-sålen kan skiftes, hvis dette skulle blive nødvendigt. Plastikhælen er blot sat fast med skruer, som er skruet i fra indersiden af skoen.

Når ordet nytænkning nævnes på markedet for triathlon sko kommer vi ikke udenom S-works Trivent – inkludering af BOA-systemet samt en hælkap, der kan åbnes og lukkes således at skoen bliver lettere at komme i er geniale tiltag. Carbon-sålen er også en fornøjelse. Der er nogle design mæssige ting, som jeg ikke bryder mig om – det kan være svært at tilfredsstille alle på denne front, så sådan vil det være på stort set alle produkter. Der hvor skoen i mellem tiden fejler helt og aldeles er ved at overdelens materiale er direkte plastik agtig (hårde og stive), hvilket påvirker komforten og pasformen i en sko, der ligger i den helt dyre ende med en vejl. udsalgspris på 3 af de helt lange (læs 3000 kr).
Dette er ikke en triathlon sko, som jeg ville give ~3000 kr for og/eller som jeg kunne finde på at bruge til lang distance triathlon (halv og hel ironman). Komforten er for ringe, hvilket formentlig også er grunden til at de professionelle ikke benytter denne sko. De få ekstra sekunder det koster i skiftezonen, at tage en mere komfortabel sko, er godt givet ud over 90 eller 180 km. I sprint regi kan historien være en anden, som jeg dog ikke vil gå ind i.

Fordele:

  • Stiv carbon sål.
  • Lettere at komme i end traditionelle triathlon sko.
  • Inkludering af BOA-systemet.

Ulemper:

  • Der er ikke mulighed for at løsne over vristen uden at det går udover “fittet” omkring hælen.
  • Overdelens materialer er plastik agtige, dvs. stive og hårde.
  • Prisen er alt for høj.
  • Findes kun i postkasse rød.

 

S-works Trivent oser af nytænkning, desværre har man undervejs glemt at fokusere på de helt basale ting såsom pasform og komfort.

3-stars kopi

Billeder:

[nggallery id=14]

Stabilitetstræning til løbere

By Skader & skadesforebyggelse
Glute-Med

A: God stabilitet omkring hofte. B: Dårlig stabilitet omkring hofte.

Har du ikke læst indledningen til stabilitetstræning, anbefales det inden du læser videre. >>> Stabilitetstræning i triathlon

Grundet det store impact i løb er det naturligt også her, at risikoen for overbelastningsrelaterede skader er størst. Små fejlstillinger vil, med de mange tons som kroppen skal absorbere ved hver løbet kilometer, kunne medføre skader – skader, som måske ville kunne være undgået med nogle simple øvelser. Jf. min indledningsartikel så vil traditionel tung styrketræning styrke dine muskler, sener og led således at de kan modstå en større belastning, men IKKE rette en eventuel fejlstilling. Således vil belastningen stadig være skæv, og på et tidspunkt, uanset hvor stærke de enkelte strukturer er blevet af traditionel styrketræning, vil der opstå en overbelastningsskade forårsaget af den fejlstilling.

For at sætte tingene i perspektiv, kan det være godt med nogle konkrete facts til at hjælpe med forståelsen. Ved hæl isæt (og/eller forfods) under løb, skal kroppen (led, muskler, sener) + løbesko absorbere 3x kropsvægt afhængig af løbehastighed. Vejer du 70 kg og løber 12 km/t (pace: 5:00/KM) har du en skridtlængde på ~1,2m, regnestykket ser derfor således ud:

Antal skridt pr. løbet kilometer: 1000M / 1,2 M/skridt = 833 skridt pr. kilometer du løber.
Impact pr. skridt: 70 kg x 3 = 210 kg
Samlet impact/belastning, som kroppen + løbesko skal absorbere/løbet kilometer bliver da: 833 skridt x 210 kg = ~175.000 kg = 175 ton.

Systemet skal altså absorbere 175 ton/KM, løber du så fx. 10 km, kan du selv lave regnestykket.

I forhold til at forbedre stabilitet/alignment i løbecyklus er det relevant at se på hofte, bækken og CORE stabilitet, da disse påvirker resten – et klassisk eksempel, hvor folk er svage er omkring baldemuskulaturen, som er med til at stabilisere hoften, det er illustreret på billedet ovenfor. Derudover kan der være nogle biomekaniske forhold omkring ens fødder, der skal/kan fikses med en sål og/eller en anden sko, hvilket en fysioterapeut kan klare.

Nedenstående programmer tager udgangspunkt i et generelt billede af, hvor folk er svage og/eller hvor behovet for stabilitet er yderst vigtig. Variation er livets krydderi –  kroppen adaptere hurtigt til en øvelse med en given belastning, hvorfor det er vigtigt hele tiden at 1) enten at progrediere den pågældende øvelse eller 2) at finde en ny øvelse, som fortsat søger at træne til formålet, således at kroppen igen udfordres – en kombination af begge vil være det ideelle. Men husk for meget variation går udover de tilpasninger, som vi søger med træningen.

Nedenfor er to programmer, henholdsvis niveau 1 og 2. Niveau 1 er lettest, dog kan der stadig være øvelser fra program 2, som er en nødvendighed – spørgsmål smides nedenfor i kommentarer. Det anbefales at øvelserne udføres flere timer før og/eller bagefter løbetræning, da vi ikke er interesseret i at trætte muskler før løb

Der vil altid være atleter, der uanset hvor ustabile, de løber ikke vil opleve skader – sådan er verden så uretfærdig. Spørgsmål og/eller lignende kan smides i kommentar nedenfor artiklen.

Go’ træning derude. 🙂

stabilitetstræning triathlon

Stabilitetstræning i triathlon

By Skader & skadesforebyggelse, Styrketræning
core-anatomy2

Oftest bruger man styrketræning og stabilitetstræning som synonymer. I denne artikel / dette tilfælde hentyder stabilitetstræning til træning, hvor der i højere grad søges at træne de mindre stabiliserende muskler, som oftest overses i styrketræningen, men som er vigtige i forhold til at undgå overbelastningsrelaterede skader som følge af en fejlstilling. Styrketræningen fokusére oftest på store muskelgrupper, hvorfor de i forvejen store og stærke muskler blot styrkes endnu mere, hvilket der sagtens kan være en idé i. De øvelser, der gives i denne artikel-serie fokusére så vidt muligt på stabiliserende muskler, velvidende at dette ikke kan lade sig gøre uden også, at ramme de store muskelgrupper.

Der bør arbejdes med stabilitetstræning hele sæsonen igennem, men det bør samtidig også afspejle den tid på sæson, hvor man er. Reglen om specificitet betyder, at en triatlet skal træne mest i de tre discipliner (svømning, cykling og løb). Vinter-sæsonen er i mellemtiden et oplagt tidspunkt at bruge ekstra tid på stabilitets- og styrketræningen, for dem der i forvejen gør det, og samtidig et godt tidspunkt, for folk der ikke træner styrke og stabilitet, at få indarbejdet nogle nye vaner. Der er delte holdninger om, hvor meget/lidt tid man skal bruge på styrke/stabilitetstræning midt i sæsonen – som med alt andet, så handler det om den resterende træning. Min holdning er, at det skal holdes på et minimum i sæsonen, således at træningen i de enkelte discipliner har fokus på denne tid. Styrke opbygges i vinter-sæsonen, og holdes ved lige i sæsonen.
Som med alt andet, så skal der tages hensyn til den enkelte.

Et eksempel kunne være:
Vintersæsonen: 2-3x ugentlig med traditionel tung styrketræning og stabilitetstræning: 45-75 min/pas. Sæt tid af til disse pas. Den tunge styrketræning kan der hentes hjælp til i denne artikel: >>> Styrketræning af hele kroppen

In-season: 2-3x ugentlig med stabilitetstræning: 20-45 min/pas. Træningspassene her kan med fordel for effektivitetens skyld lægges i enden af de øvrige træningspas, således at øvelser for skulderstabiliteten udføres efter endt svømmetræning og det samme med ens løb. Fokus i denne periode bør i højere grad være på stabilitetstræning og ikke den traditionelle tunge styrketræning.

Stabilitetstræningen bør tilgodese de svage muskelkæder med henblik på et forbedre alignment/stabilitet i de kropssegmenter, hvor behovet er, således at risikoen for overbelastningsrelaterede skader forårsaget af fejlstillinger mindskes. En styrke/stabilitetsprofil er naturligvis forskellig fra person til person, hvorfor det kan være relevant at tage en smut forbi en fysioterapeut, og få lavet en analyse af de regioner, der er relevante at se på (reglen om individualitet). En sådan analyse kunne passende være en løbestilsanalyse (IKKE den de laver i løbebutikkerne) samt en analyse af stabiliteten omkring skuldre i forhold til mindske risikoen for overbelastningsrelaterede skader i svømme-regi. Øvelserne bør  sigte efter at øge stabiliteten, og progressionen bør gå i retning af mere funktionelle / disciplin-specifikke øvelser i takt med, at den enkelte bliver bedre.

Ser vi på de tre discipliner i triathlon (svøm, cykel, løb), er der naturligt, grundet den store impact som kroppen skal absorbere, størst skadesrisiko ved løb, men det betyder ikke, at der ikke opstår skader i svømning og cykling.

Denne samt de kommende artikler tager udgangspunkt i den IKKE-skadede atlet – er du allerede skadet, bør du se en fysioterapeut med henblik på korrekt behandling.

Næste artikel vil handle mere specifikt om løb.