All Posts By

Christoffer Lund

+Google

Shimano SH-TR60

By Produktanmeldelser
shimano sh-tr60

Shimano SH-TR60 er Shimano’s nyeste flagskib indenfor triathlonsko, og bruges af de fleste shimano sponsorerede triatleter herunder Andreas Raelert.  Skoen har b.la. Shimano’s nyeste Dynalast teknologi mere herom senere. En triathlonsko (til cykel) er en cykelsko, som til forskel har en række features, der skal sikre, at man hurtigt og lettest muligt kan komme ind og ud af skoen, mens skoene sidder fast i pedalerne, således at tiden T1 og T2 kan minimeres mest muligt. Selvom navnet “TR-60” ikke indikere noget videre potent udstyr, så er skoen nu alligevel et kig værd.

Sålen har Shimano’s seneste dynalast teknologi, som kan være svær at gennemskue, hvad går ud på. Kort fortalt handler det om vinklen på sålens “toe-spring”, altså hvor meget sålen buer opad ude i forfoden, bredden i forfoden, som giver et større træde areal, og sidst de mange placeringsmulighederne, man har med klamperne, som kan flyttes ekstra frem og tilbage  – Shimano’s research har vist, at lige netop vinklen på “toe-spring” minimere stresset på lægmuskel og haser, og dermed sikre et mere effektivt tråd, hvilket vi jo alle ønsker. “Toe-spring”-vinklen er ikke noget jeg har bemærket mens skoen er blevet brugt, men den brede forfod er uden tvivl et stort plus set fra min optik – og med garanti også for andre triatleter med en bred fod. Muligheden for yderligere at kunne flytte sine klamper frem og tilbage giver skoen flere indstillingsmuligheder, hvorved skoen i højere grad kan tilpasses den enkelte. Med tendensen om, at klampen skal så langt frem som muligt, så udvider denne feature blot muligheden og følger trenden. Vær dog opmærksom på, at hvis du benytter sig af Speedplay-pedaler, så skal du bruge en adaptor før at disse kan påmonteres.

sole2

Carbon-sålen har “stiffness 10.0”, hvilket uden at have noget at holde op imod er svært at forholde sig til. En sko med plastik sål har et “stiffness” på omkring 5, så “stiffness 10.0” indikere at sålen er yderst stiv, hvilket man også klart oplever når skoen bruges på cyklen – der er undervejs for god ordens skyld sammenlignet med en sko med plastik sål. Der er en tydelig mærkbar forskel på stivheden af de to såler både når man står med skoen i hænderne, og vigtigst når man har dem på, på cyklen. En carbon-sål er mere sart end en omgang plastik – for at beskytte carbon-sålen, når man unægteligt kommer til at gå på asfalt i skoen, er der lagt gummi både på hælen og forfoden – simpelt men det er med til at øge levetiden på skoen, hvilket giver et +. Oftest er det de små detaljer, der er med til at skabe et gennemtænkt produkt, og her har shimano tænkt sig om – i sålen ude i forfoden er der lavet huller, således at overskydende vand, enten fra svømmeturen eller i tilfælde af regnvejr, kan komme ud af skoen.

top3

Overdelen er lavet i syntetisk læder (Rovenica®) og mesh. Modsat det syntetiske læder de fleste kender fra billige fodboldstøvler, så er dette markant blødere og lettere, og samtidig ikke varmt som ægte læder – fleksibiliteten i materialet er godt tænkt, da skoen derved hurtigere og lettere tilpasses ens fod. Med andre ord har materialet alle de egenskaber som det skal have.  Mesh-overdelen gør sammen med luftindtagene i skoens snude at ventilationen i skoen er maksimal. En anden lille detalje er, at når man har sine bare fødder ovenpå skoene, som det er tilfældet ved flying mounts, er der intet der genere på grund af det bløde materiale overdelen er lavet i.

front1

Indenfor strop-design findes der groft inddelt to forskellige designs på triathlon-sko nu om dage (hvis vi modregner boa-systemet) – “alm.” strop og “reverse” strap, hvor sidste nævnte bruges på denne sko. Idéen med den omvendte strop er, at stroppen åbnes udad og lukkes indad, derved kommer stroppen ikke i karambolage med kranksættet, når skoen står åben. En ulempe, oftest for folk med en lav vrist, kan være at hvis stroppen skal strammes tilstrækkelig, så kommer stroppen i karambolage med krankarmen under ens tråd. Min skepsis overfor en omvendt strop var stor inden testen, men er fjernet efter jeg har prøvet det i praksis – ganske enkelt fordi JEG ikke har oplevet problemer med en omvendt strop undervejs, hverken når jeg skal have skoen på, undervejs eller når jeg igen, skal have skoen af. For at gøre skiftet lettere, er der på stroppen monteret velkro, som sikrer at skoen står mest mulig åben, hvorved man har den størst mulige indgang til at få sin fod ind i skoen – her er hælstroppen yderligere et tiltag, der skal gøre det lettere at få skoen på. Hælstroppen kan på nogle triathlon-sko godt virke for stor og overdrevet – dette er afstemt på denne sko, således at det hverken går udover funktionalitet og/eller design. Generelt set er pasformen rigtig behagelig, men man kunne godt efterlyse et spænde ude i forfoden, således at man kan opnå en strammere “fit” – hvorfor? Skoen er i forvejen til den brede side, hvorfor behovet for et lidt “strammere” fit ude omkring forfoden formentlig vil være aktuel for mange – primært folk med smalle fødder.

Der er ikke, på overfladen, meget nytænkning i Shimano’s triathlon sko, hvilket jeg savner. BOA-systemet har vundet ind i cykelverdenen den seneste tid af den simple grund, at det er skide smart – jeg vil gerne se Shimano inkludere BOA-låsen i deres kommende triathlonsko. Til trods for den manglende nytænkning og et navn (SH-TR60), der heller bidrager til at skoen lagres i ens bevidsthed, så gør Shimano det, som de gør, rigtig godt! Materialerne er i top, og specielt pasformen, som når alt kommer til alt, er den det hele står og falder på, er i særklasse. Pasformen, som er til den bredde side fortjener at få stor ros. Flere triatleter har efterlyst triathlon-sko til bredde fødder – her er løsningen!

Fordele:

  • Pasform og materialer er i top.
  • Forfoden er bred.
  • Skoen er luftig og har drænhuller til overskydende vand.

Ulemper:

  • Manglende nytænkning

Trods manglende nytænkning er der tænkt over alle detaljerne i skoen. Endelig en sko, der er optimal for bredfodede triatleter.

4.5-stars

Billeder:

[nggallery id=11]

Pearl Izumi EM TRI N2

By Produktanmeldelser
pearl izumi EM TRI N2

Det shimano-ejede brand, Pearl izumi, som foruden at producere tøj til team BMC og flere PRO triathleter, har med deres E:motion projekt skabt en hel serie af løbesko, som inkludere både Road-, Trail- samt Triathlon-specifikke løbesko.
På traditionelle løbesko er både hæl og tå i jorden på samme tid når vi løber, på grund af måden skoen er konstrueret på, hvilket påvirker overgangen fra hæl til tå, og så at sige skaber et “dødt” punkt. Pearl Izumi har med deres E:motion projekt skabt en sko, der minimere det “døde” punkt, der er midt mellem hæl- og forfod, således at overgang fra hæl til tå foregår hurtigere, hvilket i sidste ende medvirker til et mere energieffektivt løb. Løbestilen er i denne sammenhæng ikke uden betydning for, hvor hurtigt overgangen foregår. Jo længere skridt, des langsommere overgangsfase, men denne snak høre ikke denne artikel til. Udformningen af sålen*, fremmer en hurtigere hæl til tå overgang, hvilket både er til fordel for løbere, der i forvejen løber med høj kadence samt for dem, der søger at øge kadencen.

Pearl Izumi EM TRI N2

*Ser vi på en hvilken som helst Pearl Izumi e:motion løbesko fra siden, så vil I se, at den runder, således at både hælen og forfoden er fri af underlaget når skoen bare står. Det samme er tilfældet i midtstandfasen i løbecyklus, hvilket sammen med vores fremdrift vil fremme rullet frem mod forfoden.

Pearl Izumi nummerere deres løbesko fra 1-3, som indikere midtsålens tykkelse og dermed mængden af stødabsorbering og/eller hårdhed af sålen om man vil – 1 har mindst stødabsorbering og 3 har mest. Se programmet her.

Denne artikel skal handle mere specifikt om Pearl Izumi EM TRI N2, som er en triathlon-specifik løbesko. Med sine 260 gram går skoen ind blandt “de tunge” af de lette løbesko, men skoen er et godt kompromis mellem vægt og stødabsorbering, hvilket gør den egnet til længere træningsture og b.la. lang distance triathlon konkurrencer – vær dog opmærksom på, at skoen er en race-sko. Overdelen er sart og holder ikke til en masse kilometer.
Foruden e:motion konceptet, som er gennemgået ovenfor, så er Pearl Izumi EM TRI N2 en sko med mange spændende detaljer, så lad os løbe dem igennem.

top-detail1

Lad os starte med at tage et kig på, hvad der gør denne sko til en specifik triathlon løbesko.
De fleste triatleter skifter snørrebåndene på deres løbesko ud med elastiske speed-laces primært for hurtigere at kunne komme i og spænde skoene, men samtidig er man også fri for at snørrebåndene går op. Pearl Izumi har været fornuftige at sætte speed-laces i skoene som standard – smartest af alt, så sidder der en krog på lukningen, så den kan sættes fast, og derved undgår man at lukning kommer til at genere, når man løber. Selvom tanken er på rette sted, så giver det, for en person som mig med en høj vrist, et problem da skoen i forvejen sidder meget stramt omkring foden, og kan være lidt svær at komme i de første par gange på grund af den triathlon-specifikke konstruktion – “no-tongue”-designet (flappen lige under snørrebåndene) får løbeskoen til at ligne de strandsko, vi alle kender fra sommerferierne sydpå. “No-tongue”-designet er lavet for, at der er mindst muligt, der kan sidde forkert og i sidste ende skarve, men dette betyder også at indgangen i skoen er væsentlig mindre end på et par almindelige løbesko. Når først skoen sidder, så sidder den tæt til på den gode måde. Skoens overdel er yderst fleksibel, og faktisk sidder den som en strømpe, en lavtaljet strømpe, hvilket er toppen – den tætte pasform betyder for mit vedkommende også, at “snørrebåndene” skal løsnes så meget som det er muligt, og således er låsen ikke længere “kroget” fast til snørrebåndene, som det ellers fremgår af billederne. Dette påvirker dog ikke pasformen, og ville helt lav praktisk kunne løses med en længere elastiksnørre.

top2

Indersålen sørger for en behagelige pasform, og mere præcist den måde sålen er formet på i hælen. Sålen er i hælen formet ala en koppe, som bevirker at fedtpuden i hælen samles, og derved skabes en blødere oplevelse og samtidig også en oplevelse af bedre støtte. I den sammenhæng vil jeg pointere, at denne løbesko med et 4 mm hæl-tå drop, tilhøre den mere minimalistiske-genre indenfor løbesko, hvilket kroppen skal vænnes langsomt til, hvis den er vant til andet. E:motion konceptet i sålen og dermed dens rolle i at fremme hæl til tå overgangen er i dette tilfælde ikke blot en salgsgimik – rent faktisk får man en klar fornemmelse af, at skoen i højere grad fremmer fodafviklingen. Kommer man fra en løbesko med en pandekageflad sål, så er følelsen speciel i starten, da der i denne sko ikke er et “flat” punkt. Sålen føles stiv i starten, men dette ændre sig i takt med, at man får løbet skoen til.

Overdelen er minimalistisk og bære en stor del af skylden for, at skoen ikke vejer mere end den gør – bemærk at der ingen synlige syninger er. Overdelen er opbygget i to lag mesh – det yderste lag sikre maksimal åbenbarhed, hvilket også kan ses på de store lufthuller i det grønne materiale. Det inderste lag sikre at der ikke kommer snavs ind i skoen. Ser/mærker vi på overdelen fra indersiden er det værd at bemærke at skoen er blød og uden syninger, der kan genere. Det gør at skoen kan bruges uden strømper med stadig god komfort, hvilket er aktuelt i kortere triathlon distancer, hvor tiderne i skiftezonen er afgørende. Stroppen i hælen medvirker ligeledes til, at skoen er lettere at komme i.
Skoen har en grundlæggende mangel i forhold til at være triathlon-specifik, og det er drænhuller i sålen. Drænhullerne skal lede overskydende vand ud, hvadenten det stammer fra både fødder, regnvejr og/eller vand fra depoterne brugt til køling, og dermed forhindre at man ender med at sjappe rundt i en sko, som desuden også har taget på i vægt. Hullerne kan laves med en boremaskine, men når der er tænkt på alt andet, burde denne lille detalje også være inkluderet.

Hvornår ville jeg bruge skoen? Der er ingen tvivl om, at skoen er optimeret til et hurtigt skifte i konkurrence-regi. Jeg ville bruge deres road udgave, hvis vi snakker lang distance triathlon, hvor den ekstra komfort i overdelen ville være værd at tage med, mens denne sko helt klart er øverst på sedlen når det gælder sprint distancer, hvor skiftene betyder mere. Skulle jeg bruge skoen til træning ene og alene, ville jeg igen vælge deres road udgave, som egentlig er samme sko hvor overdelen blot er fri for de triathlon-specifikke egenskaber, som man reelt set kun behøver i konkurrence øjemed. For at det ikke kommer til at klinge negativt, vil jeg skynde mig at slå fast, at denne sko sagtens kan bruges til træning og lang distance triathlon.

Fordele:

  • Triathlon specifik løbesko, der er optimeret til hurtige skift.
  • E:motion konceptet er mærkbart i virkeligheden.
  • Godt kompromis mellem vægt og stødabsorbering.

Ulemper:

  • Mangler drænhuller i sålen.

En på mange måder gennemført sko, som dog mangler drænhuller for at nå til tops.

4.5-stars

Billeder:

[nggallery id=10]

TYR Special Ops 2.0

By Produktanmeldelser

tyr-special-ops-2-top
DET FÅR DU:
TYR’s svar på en Open Water svømmebrille, som b.la. benyttes af flere PRO triatleter.
DET VILLE VI ØNSKE:
At brillerne var udstyret med en smartere justeringsanordning
DET SYNES VI:
Spejlglas er LIR for triatleter, og den har TYR regnet ud – udseendet er i top.

Detaljeret anmeldelse:

Produkt beskrivelse:
TYR var oprindeligt kun til svømmere, men er siden hen også begyndt at lave produkter til triathlonsporten. TYR Special Ops 2.0 er en opdatering af deres nuværende ‘TYR Special Ops’, som gør det muligt at få spejlglas og derved mere lir på deres nye model sammenlignet med den gamle – 2.0 versionen findes ligeledes som en custom-model, hvor man selv kan lave farvesammensætningen af svømmebrillerne. TYR Special Ops 2.0 er TYR’s #1 allround brille til triathlon og åbent vands svømning, som gennem de kurvede og polariserede linser sikre, et bredt udsyn samt at genskin fra vandoverfladen holdes ude.

Egenskaber – Zoggs Predator Flex Reactor svømmebriller:

tyr-special-ops-2
  • Polariserede linser
  • Justerbare stropper
  • Anti-dug
  • 180 graders udsyn
  • DURAFIT silicone i skålene til øjnene, som sikre pasform og vand i at træne ind
  • Findes i en custom udgave, hvor man selv kan sammensætte farver.

Test: TYR Special Ops 2.0 svømmebrillerne er testet indenfor i svømmehallen.

Pasform:

Pasform er en individuel ting – heldigvis for det, fordi ellers var disse TYR Special Ops 2.0 dømt ude. I begge testeres tilfælde, var bredden og højden på “skålene” i disse svømmebriller for lille, hvilket medførte at de kom til at sidde ubehagelig langt inde i øjenhulerne på os begge. Når det er sagt, så er silikone skålene yderst bløde og behagelige, hvilket er med til at sikre at vand ikke trænger ind i brillen.

Justerbarhed:

tyr-special-ops-2-1

Svømmebrillerne kan justeres som de skal kunne, og det lykkedes da også, men det er ikke muligt, men svømmebrillerne sidder på. Med de smarte justeringsløsninger, der findes i dag, på konkurrerende svømmebriller, er det simpelthen en for gammeldags og besværlig løsning som sidder på disse TYR Special Ops 2.0. Stropperne har alt for let ved at løsne sig, da der b.la. ikke er lave riller på elastikken, som forhindre dette – dette er desværre oplevet fra gang til gang. Det må være et levn fra gamle svømmedage, at man fortsat laver justeringsløsningen på denne måde.

Udsyn:

Udsynet på disse briller er i top. Foruden linsen med spejlrefleks på fronten, som gør svømmebrillen yderst elegant at se på, så giver linsen er kniv skarp og bredt udsyn, som sammen med de polariserede linser gør dem velegnede til åbentvands svømning, og i praksis kan de også bruges uden problemer til pool svømning.

TRILAB.dk bottom-line:

trilab-suveraentDa disse svømmebriller kom indad døren håbede jeg virkelig, at de levede op til mit førstehåndsindtryk – linserne med de blå spejlrefleksde får alle andre svømmebriller til at falme ved siden af disse. Desværre levede TYR Special Ops 2.0 ikke op til MINE forventninger. Pasform er en individuel ting, og jeg vil derfor ikke dømme disse svømmebriller ude på grund af pasformen, da andre formentlig vil passe disse svømmebriller perfekt. Justeringsanordningen på disse svømmebriller er alt for gammeldags, og har flere

Fordele:

  • Udseendet er i top
  • Polariserede linser
  • Mulighed for “custom” farver

Ulemper:

  • Gammeldags justeringsanordning
  • Størrelsen på skålene var for lille til behagelig pasform for de to testere

Billeder:

[nggallery id=9]

Zoggs Predator Flex Reactor

By Produktanmeldelser

zoggs-predator-reactor-top
DET FÅR DU:
Et par svømmebriller med fotokromatiske linser (linser der tilpasser sig til lyset)
DET VILLE VI ØNSKE:
At gummirammen var blødere.
DET SYNES VI:
Fedt endelig at se nogle give sig i kast med producere svømmebriller med fotokromatiske linser.

Detaljeret anmeldelse:

Produkt beskrivelse:
Predator Flex Reactor svømmebrillen er den første i verden med fotokromatiske linser. Fotokromatiske linser har den egenskab, at de automatisk tilpasser sig sollys, således at man ikke behøver at bekymre sig om, om ens svømmebriller har den rigtige tone glas hvis vejret skulle skifte undervejs. Ved flere triathlon-konkurrencer, oftest de lange, går svømmestarten relativt tidligt – så tidligt at solen oftest ikke er stået op endnu. Oftest står solen op mens man er i vandet, hvorfor der, naturligt nok, er et dilemma som går på, om man skal vælge svømmebriller med klar- eller sol linse.
Egenskaber – Zoggs Predator Flex Reactor svømmebriller:

zoggs predator flex reactor
  • Fotokromatiske (photochromic) linser, som tilpasser sig lyset omkring.
  • Justerbare stropper
  • Næsestykket er fleksibelt i alle retninger (Flexpoint™)
  • En bøjet linse, som sikre 180-graders udsyn
  • Blød silikone forsejling for komfort og pasform, således vand ikke trænger ind.
  • Anti-fog linse
  • One-size. Modellen findes også med ikke-fotokromatiske linser, b.la. med polarized linser i stedet.

>>> Zoggs Promotion Video

Test: Zoggs Predator Flex Reactor svømmebrillerne er på nuværende tidspunkt kun blevet testet indenfor i svømmehallen, hvor de måske ikke helt kommer til sin ret. En ajourføring vil være nødvendig, når der bliver mulighed for at teste dem i åbent vand.

Pasform:

zoggs-predator-reactor-5-begge

Svømmebrillerne har en god og tæt pasform, således at vand forhindres i at trænge ind. Pasformen sikres ved hjælp af (de lidt hårde) gummiskåle der sidder omkring øjnene. Elastikken er splittet i nakken, som sikre at de sidder optimalt fast.

Justerbarhed:

Brillernes næseklemme har det Zoggs kalder Flexpoint™, hvilket medfører at klemmen er fleksibel i alle retninger, således at de tilpasser sig til den enkelte bruger. I hver side er der en anordning, der gør det let og hurtigt at justere stropperne så de passer.

Udsyn:

Brillerne giver, som de foreskriver, et bredt 180 graders view, hvilket gør dem velegnet til åbent vands svømning. Det mest interessante ved disse briller er deres fotokromatiske feature, som ikke rigtigt kommer til sin ret indenfor i en svømmehal, men som det kan ses på billederne i bunden af denne artikel, så bliver linserne markant mørkere når solens stråler rammer dem, hvilket er en fordel hvis lysforholdene skulle ændre sig mens man er i vandet – specielt i konkurrence-regi. Den fotokromastiske feature er ikke en tænd/sluk funktion, så der går nogle få minutter inden linserne har tilpasset sig solens lys – man bemærker egentlig ikke skiftet, hvilket er yderst positivt.

TRILAB.dk bottom-line:

trilab-suveraentFotokromatiske linser er vejen frem, men det koster. Du behøver med disse svømmebriller ikke længere at bekymre dig om, at have to sæt svømmebriller afhængig af lysforhold (et par med klart glas til indendørs svømning og mørke glas til udendørs brug). Der kunne med fordel arbejdes med at lave svømmebrillerne i et blødere gummimateriale omkring øjnene for en mere behagelig pasform (smagssag). Zoggs skal have ros for at levere  brillerne med et seriøst beskyttelsesetui – jeg har ødelagt mange par svømmebriller ved at have dem løst liggende i tasken.

Fordele:

  • Fotokromatiske linser
  • Kommer med beskyttelsesetui
  • God pasform

Ulemper:

Billeder:

[nggallery id=2]

HUUB Big Bouy (pull bouy)

By Produktanmeldelser

huub-big-bouy-top

DET FÅR DU:
En pull bouy med dobbelt så meget opdrift.
DET VILLE VI ØNSKE:
At HUUB Big Bouy fandtes da vi skulle lære at svømme.
DET SYNES VI:
HUUB Big Bouy er genial til nybegyndere, tungere og/eller folk der har problemer med synkende ben.

Anmeldelse:

huub-big-bouy

HUUB er med deres våddragter, svømmebriller osv. foralvor kommet ind på triathlon-markedet. HUUB  har med deres ‘big bouy’ fremstillet en pull bouy med 34 newtons opdrift sammenlignet med 17-19 newtons opdrift i de traditionelle (one-size) pull bouy, som er på markedet i dag, og som for flere nybegyndere ikke giver den hjælp der egentlig er behov for. 10 newton svarer til ~1 kg opdrift, men vær opmærksom på, at man ikke skal have opdrift svarende til benenes vægt, da disse i forvejen har en naturlig opdrift. Den forbedrede flydeevne gør den bedre egnet til nybegyndere, tungere svømmere og folk, der har problemer med at benene synker, end den traditionelle pull bouy. HUUB Big Bouy er fremstillet så den efterligner den opdrift der er i en våddragt – på den måde undgår man “dehydreringsrisikoen”, som indendørs svømning i våddragt kan medføre, samt at ens våddragt skal ned i det klorholdige vand, som kan ødelægge ens dragt.

huub-big-bouy-4

Test: Jeg er hverken nybegynder, tung og/eller en leg-sinker, hvorfor det har krævet  tilvænning for mit vedkommende at bruge HUUBs big bouy, da opdriften virker helt enormt for mig (min vægt er 76 kg). Den giver markant mere opdrift end min våddragt – jeg føler, at jeg næsten ligger ovenpå vandet. Dobbelt så meget opdrift i denne ‘Big Bouy’ som i de traditionelle pull bouys kan helt sikkert mærkes – ingen diskussion. Om alle har behov for en så massiv opdrift må være op til den enkelte at afgøre.

TRILAB.dk bottom-line:

trilab-suveraentHUUB Big Bouy har dobbelt så meget opdrift som de traditionelle pull bouys vi har prøvet – det er der ingen tvivl om. Den ekstra opdrift gør ‘Big Bouy’ til et ideelt værktøj/redskab til at forbedre positionen i vandet for især nybegyndere og tungere svømmere – om ‘Big bouy’ egner sig for øvede og “lettere” svømmere vil jeg være op til den enkelte at vurdere – det kræver lidt tilvænning. Jeg ville ønske at jeg havde haft ‘Big Bouy’ til min rådighed, da jeg skulle lære at svømme.

Fordele:

  • Dobbelt så meget opdrift som i traditionelle pull bouys.

Ulemper:

  • Den lader vi stå tom i denne omgang.

Billeder:

[nggallery id=3]

HUUB acute svømmebriller

By Produktanmeldelser

huub-goggles-top

DET FÅR DU:
Et par svømmebriller med en blød ramme, som gør brillernes pasform ekstremt behagelig.
DET VILLE VI ØNSKE:
At svømmebrillerne kom med et etui, så de ville være bedre beskyttet i ens taske.
DET SYNES VI:
HUUB acute svømmebrillen er klart blandt toppen af de svømmebriller vi har prøvet.

Detaljeret anmeldelse:

Produkt beskrivelse:
HUUB er blevet kendt for sine våddragter i Danmark, og har ry for at levere videnskabelige gennemtænkte samt gennemtestede produkter. Det er ikke kun deres våddragter, der er brugt tid og kræfter på at fremstille. I fremstillingen af HUUB acute svømmebrillerne har de hos HUUB testet flere forskellige former og muligheder, og er nået frem med disse svømmebriller, som grundet sin udformning er velegnet til både pool- og åbentvands svømning. Svømmebrillerne findes i 4 forskellige udgaver med både helt klare glas samt med solglas, der er velegnet til solrige dage i åbentvand + findes i to forskellige størrelser (S/M og L/XL). Brillerne leveres i en papæske.

huub-goggles

Egenskaber – HUUB acute svømmebriller:

  • Justerbare stropper
  • 180-graders panorama udsyn
  • Fleksible linser for optimal pasform
  • 100% UVA / UVB beskyttelse
  • Forsejling der forhindre vand i at trænge ind
  • Anti-fog og ridse resistent linse
  • Findes i 4 forskellige udgaver, som alle findes i 2 størrelser (S/M og L/XL)
huub-goggles-thumb

Test:
HUUB acute svømmebrillerne er blevet testet indenfor i svømmehallen, hvor der ikke direkte er det samme behov ved et par svømmebriller som i åbentvand. En ajourføring vil være nødvendig, når der bliver mulighed for at teste dem i åbent vand.

Pasform:

HUUB svømmebrillerne har en blødere ramme, end konkurrerende briller fra andre firmaer, hvilket sammen med det splittede elastik i nakken, gør dem yderst behagelig at have på igennem en hel svømmetræning. Brillerne slutter tæt til, således at der ikke trænger vand ind. Jeg har et hovede der måler ~57 cm, og jeg kan praktisk taget bruge både str. S/M og L/XL – det er svært at se forskel på størrelserne, men forskellen ligger i næsestykkerne og længden på elastikken.

Justerbarhed:

huub acute svømmebriller

HUUB acute har smarte justerbare knapper i hver side, der gør justeringen let. De justerbare knapper låses op ved, at du trækker ud i den røde knap (se billede) og efterfølgende tilpasser længden på stropperne. Den justerbare ordning fungere upåklageligt, når man har svømmebrillerne på og/eller sidder med dem i hånden. De sidste justeringer (stramme og/eller løsne), der er nødvendige for at svømmebrillerne sidder perfekt, er med denne ordning meget lette at lave, da justeringsanordningen er let ar bruge, mens brillerne sidder på.

Udsyn:

På nuværende tidspunkt konkluderes der på baggrund af den test, der er lavet indendørs i svømmehal. Helt grundlæggende kan man sige, at der her ikke er det store behov for et bredt udsyn i en pool, dog kan det sagtens testen her. De kurvede glas gør hvad de skal; de giver en et bredt overblik selvom man har et par briller på – perfekt til åbentvands svømning.

TRILAB.dk bottom-line:

trilab-suveraentMed en helt formidabel pasform, som sikres via en yderst blød ramme samt muligheder for at få brillen med forskellige glas, ryger HUUB svømmebrillerne ind blandt toppen indenfor svømmebriller.

Fordele:

  • Findes i forskellige udgaver (forskellig farve glas)
  • Yderst blød og behagelig pasform
  • Let at justere

Ulemper:

  • Kommer uden et etui.

Billeder:

[nggallery id=4]

Newline bike laser bib shorts

By Produktanmeldelser

newline-bike-laser-bib-top

trilab-suveraentDET FÅR DU:
Et par high-end bib tights til en meget rimelig pris.
DET VILLE VI ØNSKE:
At disse bib tights kom i andre farver.
DET SYNES VI:
Disse bibs er klart blandt de bedste bib tights vi har prøvet.

Detaljeret anmeldelse:

Mærke: Newline
Model: Newline bike laser bib shorts (cykel-tights)
Vejledende udsalgspris: 900 DKR
Link til produkt: Newlinesport.com
Newline’s “bike”-serie (cykel) indeholder alt fra MTB- til racertøj, hvoraf deres “Laser”-modeller er deres top-modeller indenfor cykling. Desværre, er der endnu kun nogle få produkter i denne serie.

Cold (-15° to 0°)
Transition (0° – 15°)
Warm (15° – 35°)

Producentens beskrivelse:

Om Newline’s bike-serie: “WE KNOW THE DEVIL IS IN THE DETAIL AND THAT BIKERS ARE INTO DETAILS WHEN IT COMES TO EQUIPMENT. FUNCTIONALITY WHICH MAKE SENSE, RIGHT FABRICS AND RETHINKING OF DETAILS IS WHAT OUR BIKE PRODUCTS IS ALL ABOUT.” Sakset fra NewlineSport.com

Temperatur-zone: Warm (15° – 35°)

Disse cykel-tights findes også uden seler, ligså vel som at Newline også laver billigere modeller, hvor selve bib’en (puden) er af en helt anden kvalitet, det samme er stoffet.

Første indtryk:

Designet er fedt med de gule stykker, og allerede fra første øjekast ligner disse bib shorts et produkt, hvor der er kælet for detaljerne. Selerne og enderne af benene er laser skåret, således at der er mindst mulige  syninger, der kan genere. Bib’en (puden) virker stor og komfortabel (blød), og materialet virker lækkert og køligt at røre ved. Normalt er jeg ikke fan af bib-tights, så disse skal komme på sin prøve.

Indtryk efter test-periode:

newline-bike-laser-bib-2

Disse cykel tights er blevet testet på cykelture helt op til 5 timer, samt på dage, hvor den danske sommer har vist over 30 grader. Der er ingen tvivl om, at dette er et af de bedre produkter fra Newline, hvor alt virker til at være gennemtænkt. Udskæringerne er i top, som takket været en laser gør, at der intet er til at genere, ingen syninger. Bib’en (puden) er både fleksibelt og meget blød og behagelig at sidde på – disse bibs tager flere vibrationer fra vejen, end de bibs jeg tidligere har prøvet. Shorts’ene sidder godt på en, og giver en fornemmelse af  compression – samtidig virker materialet kølende på de varme sommerdage, hvilket er et stort plus.

Konklusion:

Disse bib-tights er blandt de bedste. Det er svært at komme med forslag til forbedringer udover, at flere farve muligheder være et plus. Designet, materialet og pasformen er gennemtænkt ned til mindst detalje. Prisen er sammenlignet med andre top bibs i den lave ende på disse Newline laser bibs.

Fordele:

  • Behagelig bib, er absorbere stød fra vej
  • Laser skåret materiale = minimalt med syninger

Ulemper:

  • Mangler flere farver

Billeder:

[nggallery id=7]

RYDERS Hijack Xtreme, ColorMagic

By Produktanmeldelser
ryders-hijack-colormagic

RYDERS Eyewear er et Canadisk solbrillemærke, der udvikler performance briller til alle de sportsgrene, der får hjertet til at slå, herunder triathlon og de enkelte discipliner heri. RYDERS Danmark sponsorere en række cykelhold og triatleter, så jeg er spændt på hvordan solbrillen er at bruge i praksis.

Facts:

Mærke: Ryders
Model: RYDERS Hijack – Xtreme sport, ColorMagic
Vejl. Udsalgspris: 798,-
Link til produkt: RYDERS Hijack
Info: Denne brille findes i flere forskellige farvevarianter b.la. hvid og orange. Der er ligeledes også mulighed for at købe andre glas til.
Read More

Nyt design på TRILAB.dk

By Nyheder

Nyt design på TRILAB.dk og nyt materiale.
Der er lavet en række nye guides, som du kan bruge når du skal ud at købe nyt energipulver eksempelvis. Se de forskellige guides under menupunktet “Guides” eller ved at klikke her.

Husk at “Synes godt om” TRILAB.dk på facebook.

God træning

Energiindtag under triathlon konkurrence

By Kost & Ernæring

energi-indtag-i-triathlonEnergiindtag i triathlon under konkurrence er et meget debateret emne, da vi alle er vidt forskellige i forhold til mængden af kulhydrat, som vi kan optage. Det betyder også, at du ikke kan bruge det din makker gør til så meget, i hvert fald ikke før du selv har testet det.

Målet med denne artikel er at give inputs til energiindtag metoder, som kan bruges i triathlon konkurrencer, samt inputs til hvor meget energi, der skal indtages i løbet af en konkurrence. Read More