zoggs-predator-reactor-top
DET FÅR DU:
Et par svømmebriller med fotokromatiske linser (linser der tilpasser sig til lyset)
DET VILLE VI ØNSKE:
At gummirammen var blødere.
DET SYNES VI:
Fedt endelig at se nogle give sig i kast med producere svømmebriller med fotokromatiske linser.

Detaljeret anmeldelse:

Produkt beskrivelse:
Predator Flex Reactor svømmebrillen er den første i verden med fotokromatiske linser. Fotokromatiske linser har den egenskab, at de automatisk tilpasser sig sollys, således at man ikke behøver at bekymre sig om, om ens svømmebriller har den rigtige tone glas hvis vejret skulle skifte undervejs. Ved flere triathlon-konkurrencer, oftest de lange, går svømmestarten relativt tidligt – så tidligt at solen oftest ikke er stået op endnu. Oftest står solen op mens man er i vandet, hvorfor der, naturligt nok, er et dilemma som går på, om man skal vælge svømmebriller med klar- eller sol linse.
Egenskaber – Zoggs Predator Flex Reactor svømmebriller:

zoggs predator flex reactor
  • Fotokromatiske (photochromic) linser, som tilpasser sig lyset omkring.
  • Justerbare stropper
  • Næsestykket er fleksibelt i alle retninger (Flexpoint™)
  • En bøjet linse, som sikre 180-graders udsyn
  • Blød silikone forsejling for komfort og pasform, således vand ikke trænger ind.
  • Anti-fog linse
  • One-size. Modellen findes også med ikke-fotokromatiske linser, b.la. med polarized linser i stedet.

>>> Zoggs Promotion Video

Test: Zoggs Predator Flex Reactor svømmebrillerne er på nuværende tidspunkt kun blevet testet indenfor i svømmehallen, hvor de måske ikke helt kommer til sin ret. En ajourføring vil være nødvendig, når der bliver mulighed for at teste dem i åbent vand.

Pasform:

zoggs-predator-reactor-5-begge

Svømmebrillerne har en god og tæt pasform, således at vand forhindres i at trænge ind. Pasformen sikres ved hjælp af (de lidt hårde) gummiskåle der sidder omkring øjnene. Elastikken er splittet i nakken, som sikre at de sidder optimalt fast.

Justerbarhed:

Brillernes næseklemme har det Zoggs kalder Flexpoint™, hvilket medfører at klemmen er fleksibel i alle retninger, således at de tilpasser sig til den enkelte bruger. I hver side er der en anordning, der gør det let og hurtigt at justere stropperne så de passer.

Udsyn:

Brillerne giver, som de foreskriver, et bredt 180 graders view, hvilket gør dem velegnet til åbent vands svømning. Det mest interessante ved disse briller er deres fotokromatiske feature, som ikke rigtigt kommer til sin ret indenfor i en svømmehal, men som det kan ses på billederne i bunden af denne artikel, så bliver linserne markant mørkere når solens stråler rammer dem, hvilket er en fordel hvis lysforholdene skulle ændre sig mens man er i vandet – specielt i konkurrence-regi. Den fotokromastiske feature er ikke en tænd/sluk funktion, så der går nogle få minutter inden linserne har tilpasset sig solens lys – man bemærker egentlig ikke skiftet, hvilket er yderst positivt.

TRILAB.dk bottom-line:

trilab-suveraentFotokromatiske linser er vejen frem, men det koster. Du behøver med disse svømmebriller ikke længere at bekymre dig om, at have to sæt svømmebriller afhængig af lysforhold (et par med klart glas til indendørs svømning og mørke glas til udendørs brug). Der kunne med fordel arbejdes med at lave svømmebrillerne i et blødere gummimateriale omkring øjnene for en mere behagelig pasform (smagssag). Zoggs skal have ros for at levere  brillerne med et seriøst beskyttelsesetui – jeg har ødelagt mange par svømmebriller ved at have dem løst liggende i tasken.

Fordele:

  • Fotokromatiske linser
  • Kommer med beskyttelsesetui
  • God pasform

Ulemper:

Billeder:

[nggallery id=2]