Som ny triatlet er der meget, som man skal til at sætte sig ind i. Hvordan skal man træne og hvad skal man have med sig, når man er ude at cykle? Det er bare nogle af de spørgsmål, som folk, der vil til at starte på triathlon sidder med. Overordnet set er der mange ting man skal forholde sig til, når man starter på en ny sport.

Cykeltræning for begyndere

Cykeltræningen kan indeholde mange forskellige elementer, som har det til fælles, at de kan trænes alene og/eller sammen med andre. Træning sammen med andre er for mange sjovere og mere motiverende, mens alene træning kan være hårdere ved én mentalt, men omvendt er det også her, hvor man virkelig forbedre sig.

Udholdenhed:

Længere ture på +90 min, hvor du træner ved lavere intensitet. Målet med træningen er udholdenhed, altså at vænne kroppen til at være i gang over længere tid.

Tærskel-træning:

Træning i denne zone forbedre musklernes evne til at udvaske og tolerere mælkesyre. Træning af den anaerobe tærskel (LT) kan gøres ved intervaller (5-15 min) eller tempo ture (20-40 min), og gør oftest ondt mens man gør det.

Aktiv restitution / saddel træning:

Denne intensitet er meget let, og bruges til starten af opvarmning, nedvarmning og/eller aktiv restitution. Nogle, oftest uerfarne atleter har bedre af, at holde helt fri i stedet for at køre aktiv restitution.

Det kan være en god idé at få fastsat træningszoner, således at intensiteten af ens træningspas kan kontrolleres. Læs denne artikel: Find dine pulszoner. Vil du læse mere omkring basal træningsteori, kan du gøre dette her: triathlon træning: basal teori

Hvad skal man have med på cykelturen?

Det kan virke uoverskueligt med de mange ting man skal anskaffe sig, før man kan begynde sin cykeltur, men ordentlig udstyr er med til at gøre cykeloplevelsen god.

Cykelhjelm

En cykelhjelm er obligatorisk – man kan ikke cykle uden cykelhjelm. Fælles for alle dem der sælges i Danmark er, at de er godkendt uanset prisen. Forskellen på de dyre og billige cykelhjelme ligger i design, vægt og måden hvorpå den spændes omkring hovedet.

Slange

En ekstra slange giver næsten sig selv, naturligvis er det vigtigt at den passer til hjulet, således at størrelse og ventillængde stemmer overens, med højden på fælgen og hjulets omkreds. Standardstørrelse er 622×23, første tal refererer til målene på et ”almindeligt” 28” racerhjul og andet tal, er bredden på dækket, dette kan dog variere alt efter model og producent.

Dækjern

Er ofte 2 flade stykker plastik, som bruges til at krænge dækket af fælgen, i tilfælde af punktering. Det kan lade sig gøre at skifte uden dækjern, men de er en kæmpe hjælp og dumme at være foruden.

håndPumpe eller Co2 pumpe

En lille og kompakt pumpe, er en nødvendighed, da det ellers ikke giver meget mening af skifte slange, hvis ikke man kan pumpe den op. Pumper fås i adskillige modeller. De kan enten være drevet af håndkraft, eller af små CO2 patroner, som kan fylde dækket på meget kort tid. Hvad man bør vælge er op til ens temperament. En almindelig hånd-pumpe fåes i forskellige størrelser og prisklasser. En CO2 pumpe fylder ikke ret meget, er billig i indkøb, men koster i brug, da CO2-patronerne koster penge.

Vanddunke

Dunkene man bruger på cykelturen er typisk en model, man kan åbne og lukke med munden. De er monteret med en lille ”dut”, således at man kan suge vand ud, når den er åben. Det er altid en god ide at medbringe rigeligt med væske og gerne i form af vand eller energidrik.

Husk energi på turen

Hvad enten planen er en kort tur eller en længere tur, bør man altid medbringe energi, hvis man skulle ende med at gå sukkerkold. Energidrik, energibarer og gels er produkter der er lavet til fysisk aktivitet, og disse indeholder foruden kulhydrat også elektrolytter, som hjælper dig med at være hydreret. Alternativer, som de fleste har i husholdningen er bananer og müslibarer – alle er gode muligheder at have med på cykelturen. Er du i tvivl omkring energiindtag, så læs her: Energiindtag på cykelturen.

Multitool / multiværktøj

Er cyklen ny eller skal du cykle meget langt, kan det være en god ide, at medbringe et multiværktøj, til justering af fx sadelhøjde og styrvinkel. Ligeledes er det et godt stykke værktøj at have, da

Foruden ovenstående kan det være en god idé at medbringe mobiltelefon i tilfælde af uheld eller andre forudsigelig årsager.

Mangler du stadig en cykel, kan du læse vores guide til valg af triathlon cykel.