Formålet med laktat test er:
- At oprette en profil over aerob (og anaerob) kondition og over tid måle udvikling af disse energisystemer.
- Profilen er med til at guide i forhold til hvad & hvilken type af træning, der skal til for at den enkelte atlet kan opnå bedre performance.
- At måle progression i træning, da test resultater fortæller om atleten udvikler sig efter hensigten.
- At definere træningszoner/træningsintensiteter til brug i den daglige træning.
- Laktat test i træning kan være med til at guide i forhold til korrekt intensitet.
At opnå “Peak performance” handler ud fra et fysiologisk perspektiv om, at maksimere den totale energiproduktion/sek (energi flux) for hele længden af det pågældende event som den enkelte atlet deltager/konkurrere i!
Det betyder forskellige arbejdskrav for forskellige typer af sportsgrene samt distancer – der er forskellige arbejdskrav for en marathon, langdistance triatlet til en 100M sprinter.
Den maksimale rate af energi afhænger af tilpas udvikling af hvert af den enkeltes energisystemer. Det handler om balancering af de forskellige energisystemer (mere herom senere) – og netop denne del vil være nyt for mange.
Beskrivelsen af vores energisystemer
ATP findes i kroppen og er det molekyle som bidrager med energien til muskelsammentrækning. Da mængden af ATP er begrænset er vi afhængig af, at der løbende sker en regeneration.
(ATP -> ADP + Pi + Energi).
Energien til regeneration kan komme fra både aerobe- og anaerobe processer.
Aerob:
Ved aerob energiomsætning forstås forbrænding af makronæringsstoffer, hvor ilt skal være tilstede.
Forholdet mellem mængden af kulhydrat og fedt afhænger af den enkeltes konditionsniveau samt intensiteten af det givne stykke arbejde. Der ses ingen negative konsekvenser af aerob metabolisme, men systemet kan være utilstrækkeligt / for langtsomt til at levere energi, hvormed det anaerobe system må supplere.
Anaerob:
Det anaerobe system er navngivet efter at det ikke bruger ilt.
Der findes forskellige anaerobe processer; kreatin-fosfat systemet som kun kan levere energi nok til meget kort tid (omkring 10 sek) og som ikke er relevant i denne kontekst, også det glykolytiske system.
Det glykolytiske system kan levere energi hurtigt, MEN det kan afhængig af sportsgren samt hvor udviklet systemet er have en bagside. Det glykolytiske system skal klargøre kulhydrat til at kunne indgå i den aerobe metabolisme – det gør den ved at spalte kulhydrat til et stof der hedder pyruvat. Pyruvat kan omdannes til laktat og omvendt.
Fremadrettet bruges anaerob synonymt med det glykolytiske system.
Energi |
Energi levering |
Muskelfibre |
Træningsintensitet |
Aerob |
Fedt + ilt -> Energi + CO2 + H2O
Pyruvat + ilt -> Energi + CO2 + H2O |
Type I-IIa |
Lav-moderat |
Anaerob / glykolyse |
Kulhydrat -> Energi + Pyruvat/Laktat. |
Type IIa-IIb |
Høj-maksimal |
Anaerob / Kreatin-fosfat |
Kreatin -> Energi |
IIb |
Maksimal |

Baggrundsviden for laktat-test
Vores energiomsætning er altid et kontinuum af både det aerobe- og anaerobe-system, hvilket betyder at lærdom omkring at arbejde enten kan være aerobt og/eller anaerobt er faktuelt forkert – det er altid både og.
Ved lav-moderat aktivitet bidrager det aerobe-system med størstedelen af energiomsætning, men selv i hvile vil der være en lille anaerob energiomsætning.
Uanset mængden af ilt til stede vil der fortsat være en anaerob energiomsætning.
Forholdet mellem energisystemerne er afhængig af energi-kravet samt udviklingen af det enkelte energisystem hos den enkelte atlet.
Hvad er laktat?
Laktat er oftest misforstået af alt fra fagfolk, trænere til atleter. Laktat er ikke det samme som mælkesyre, og laktat er ikke et restprodukt og laktat er ikke det, der får musklerne til at syre til.
Laktat er et bi-produkt af det anaerobe system (glykolysen) og opstår såfremt der ses en større forekomst af pyruvat end det aerobe system kan forbrænde.
Ved tilstedeværelsen af laktat vil der følge H+-ioner med – ved en stigning i laktat-niveauet i blodet vil der ses en øgning af H+-ioner, hvorved der opstår et surt miljø i musklen. Det er netop denne del der vil hæmme muskel-kontraktion, og medfører det vi kender som ”at musklerne syre til”.
Laktat skal altså forstås som brændstof som det aerobe-system (i form af pyruvat) kan bruge til at skabe energi.
Det aerobe system (VO2max) kan med andre ord ses som en støvsuger, der skal sørge for at der ikke sker en (relativ for stor) ophobning af laktat i blodet (det anaerobe / glykolytiske system).
Aerob- og Anaerob tærskel (AT):
Aerob tærskel kan i praksis være svær at bestemme, men denne tærskel forekommer ved første stigning af laktat, og er et udtryk for at energikravet til kroppens muskler stiger, hvorved der ses et større behov for at skaffe energi vha. anaerobe processer.
Anaerob-tærskel har mange synonymer som man vil opleve i litteraturen, såfremt man dykker ned i den; herunder anaerob tærskel, LT2, MLSS (max laktat steady-state) og laktat tærskel – der er med andre ord ikke konsensus omkring begrebet.
Fænomenet omkring denne tærskel opstår, når produktionen af laktat er lig med forbrændingen af laktat.
Der vil derfor ses en markant stigning i koncentrationen af laktat efter dette punkt.
Anaerob tærskel er med andre ord et udtryk for en intensitet som den enkelte atlet kan opretholde over længere tid uden, at der sker en yderligere ophobning af laktat.

Kurve for laktat test
Den anaerobe tærskel er vigtig fordi:
- Den repræsentere den højeste intensitet en atlet kan opretholde i en længere periode (30-90 min)
- Øget intensitet vil medføre ophobning af laktat og derved ophobning af H+-ioner som ved medføre surt miljø => at atleten må sænke farten.
- Anaerob tærskel er tæt korreleret med succes i udholdenhedssport

For at kunne forbedre den anaerobe tærskel er man nødt til, at forstå mekanismerne for, hvorfor den er som den er.
Før vi går dybere ned i det er der nogle begreber vi skal have på plads:
Aerob kapacitet:
VO2max – den maksimale iltoptagelse. Den total mængde energi, der kan produceres af det aerobe system under et specifikt event. |
Anaerob kapacitet:
VLaMax – den maksimale laktat-produktion – des større anaerob kapacitet, des større samlet energiproduktion fra det anaerobe system og derved større produktion af pyruvat, som vi ved kan blive til laktat.
Denne faktor er oftest overset af mange trænere og forskere verden over, måske fordi den er meget svær at måle. |
Aerob power:
Power referere til hvor stor en del af den aerobe kapacitet, der rent faktisk kan udnyttes.
Denne faktor er afhængig af både den aerobe kapacitet, men påvirkes i høj grad af den anaerobe kapacitet. |
Anaerob Power:
Anaerobic power er vigtig for atleter i korte event såsom 100-400M sprintere.
Des højere aerob kapacitet des højere aerob power pga. øget clearing/støvsugning af laktat af det aerobe system. |
Den anaerobe tærskel er altså ret forsimplet et udtryk for balancen mellem det aerobe- og det anaerobe system, og netop den sidste del er oftest misforstået ikke inddraget i ligningen!
For at hæve den anaerobe tærskel kan vi med andre ord:
1) Øge aerobe kapacitet (VO2max) som vil bidrage til at en større mængde energi vil blive leveret fra det aerobe system samt at det aerobe system kan forbrænde en større mængde laktat produceret af det anaerobe system.
OG/ELLER
2) Nedregulere den anaerobe kapacitet (VLaMax), således at der ikke produceres samme mængde laktat. Dette på bekostning af, at den enkelte atlet mister evnen til at generere hurtig energi – dette kan i nogle discipliner være en fordel, mens det i andre er en decideret ulempe.

Balancering af energisystemer
Optimal performance handler om den korrekte balancering af de enkelte energi-systemer. Det anaerobe systems påvirkning af den anaerobe tærskel er fuldstændig blevet glemt og/eller folk har ikke viden herom.
Hvad er den fysiologiske forskel på de bedste marathon løbere kontra de bedste 100M sprintere?
De fleste vil nok sige, at de bedste marathon løbere har en højere anaerob tærskel i forhold til de bedste sprintere – dette er korrekt, men hvorfor?
Den væsentligste forskel for de to atleter ligger i deres anaerobe system; deres anaerobe kapacitet (VLaMax) og IKKE i deres aerobe kapacitet (VO2max).
En sprinter har en høj anaerob kapacitet således at, der kan genereres energi med en høj hastighed, men ganske vist kun over kort tid -> dette vil som forrige afsnit beskriver medføre en øget laktat-produktion – og dette er den primære grund til at en sprinter har en lavere anaerob tærskel end en maraton løber.
En marathon løber har et dårlig udviklet anaerobt system – sagt på en anden måde så ønsker en marathon løber et nedreguleret anaerobt system for at mindske den samlede laktat-produktion for at opnå en højere anaerob tærskel.
De bedste marathon løbere er i gang i ca. 2 timer, og selvom det er hurtigt så er det stadig lang tid der skal leveres energi. Såfremt en marathon løber havde et overudviklet anaerobt system ville en langt større del af den samlede energiproduktion ske via anaerobe processor og dette vil påvirke den anaerobe tærskel (AT) negativt, hvormed den samlede hastighed vil falde.
Med andre ord så handler træning om at opnå den rette balance mellem de enkelte energisystemer. Der findes ingen sportsgrene, hvor en højere VO2max ikke er at foretrække – dog findes der flere sportsgrene, hvor tekniske og taktiske parametre spiller en så stor rolle, at der ikke er kapacitet til at inddrage træning mhp. at øge VO2max.
Træningszoner:
Træningszoner/intensiteter er en vigtig del ar rigtig træningsplanlægning. Selvom tingene kan synes let på papiret, så er tingene ikke altid lette. Det handler om at teste -> planlægge træning -> teste igen -> evt. tilpasning af træningen, hvis kroppen ikke har responderet som ønsket eller forventet.
|
|
Substrat |
Muskelfibre |
Bemærkning |
Z1 |
Restitution |
Fedt |
Type I |
Let træning / restitution |
Z2 |
Endurance / FatMax / LT1 |
Fedt |
Type I |
Kontinuerlig lange træningspas (fx 30 min – 6 timer) |
Z3 |
Intensiv Endurance |
Fedt/CHO |
Type I-IIa |
Kontinuerlig træning + tempo-træning |
Z4 |
Anaerob tærskel / LT2 |
CHO |
Type IIa |
Lange intervaller (fx 3-5x (1-2 km @ Z4 + 500M jog). |
Z5 |
Over Anaerob tærskel / VO2max |
CHO |
Type IIa-IIb |
Medium/kort intervaller (fx 10x 90 sek @ Z5 + 60 sek jog) |
Z6 |
Anaerob / neuromuskulær |
CHO/kreatin-fosfat |
Type IIb |
Korte intervaller med maksimal intensitet (fx 3-5x 100-400M @ Z6)
OBS forskel på Anaerob power kontra Anaerob tolerance, hvor vigtigste faktor er pause-tiden. |