Vi har testet The Stick™.

Facts The stick
Mærke: The Stick
Model:Travel 17″
Vejledende udsalgspris: 199 kr
Medfølger: Leveres sammen med en plakat med illustrerede øvelser

The Stick™ er udformet som en meget tynd kagerulle. Selve rullen er delt op i 8 felter, som kan rulle hver for sig. Kernen i rullen består af en fleksibel plastikpind, hvorpå rullerne er placeret imellem de to håndtag. Meningen med The Stick™ er, at brugeren skal kunne massere sig selv, især med fokus på SMR. Der findes en lang række forskellige størrelser, længder og stivheder. Travel modellen placerer sig midt i segmentet og har således et let flex og en længde i midten af skalaen.

Producentens beskrivelse – the stick:

The Stick™ er et amerikansk produkt, og derfor hyldes det på producentens hjemmeside til nærmest uanede højder. De skriver:

“The Stick™ is a revolutionary device used to segmentally compress and stretch muscle. It is highly effective in the treatment of muscle pain and trigger points.”

I Danmark forhandles The Stick™ af alun.dk, som skriver:

“The Stick™ giver lindring af muskelsmerter og ømhed. Forbedre muskelstyrke, styrker udholdenheden og accelerere genopbygningstiden. The Stick™ er nem at bruge, så forkæl dig selv med en massage. Du fortjener det!”

Det er naturligvis op til den enkelte at vurdere, hvad man forstår ved begrebet massage, men at The Stick™ kan bruges til at arbejde med sine muskler er ganske rigtigt.

Læs mere om de forskellige modeller her.

Første indtryk

I forbindelse med min løbetræning, hvor jeg har haft meget fokus på forfod og natural running, har jeg ofte døjet med ømme og spændte underbensmuskler. Da jeg prøvede The Stick™, hos en kammerat, bestemte jeg mig for, at sådan en måtte jeg også eje. Den bliver leveret i en pose og med en folder vedhæftet, herefter er det bare at gå i gang. Da den er lavet af plastik hele vejen igennem, føler man ikke at man sidder med et kvalitetsprodukt, men derimod en stykke legetøj eller lignende. Den virker dog upåklagelig fra starten af.

Indtryk efter test-periode:

The Stick™ fylder intet, og kan medbringes overalt. Dette er smart, når den nu faktisk fungerer overraskende godt. Jeg bruger den efter alle løbepas, og andre hårde træningspas, og jeg føler virkelig, at den har en effekt. Følger man de retningslinjer, som er beskrevet i guiden, som følger med, får man udemærket løsnet op i de spændte fascier og muskler, dog mener jeg godt, at man kan bruge den endnu mere. Jeg bruger den typisk 4-5 min på hvert ben, og det virker for mig. Første lange seje træk, med stigende pres, og herefter mere direkte på de ømme punkter, (skrå hoveder af gastronemicus, peroneus longus m.m.)

Kvaliteten er i orden og holdbarheden er god. Jeg har ikke direkte prøvet at knække den, men har presset den meget – og den holder.

FORDELE

• Den fylder og vejer intet, og har faktisk en ganske god effekt, hvis den er brugt rigtigt.
• Den er holdbar og kan smides i opvaskeren eller vaskes på anden måde.
• Fine illustrationer i den medfølgende guide

ULEMPER

• Effekten afhænger meget af brugeren, og dennes kendskab til massage.
• Den giver hård og kontant massage, og der skal ledes langt efter den selvforkælelse, sælgeren snakker om.

Konklusion

The Stick™ er en smart og meget brugbart redskab, til dem som træner og bruger deres krop meget. Brugt på den rigtige måde, giver den god massage, og løsner de steder der skal løsnes. Med en pris på 199 kr. + fragt, ligger vi hverken i den billige eller dyre ende, for et redskab, som kan være med til at forebygge muskelskader, som ellers kan komme snigende.

Facebook

Abonnér

Indtast din e-mail-adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg på TRILAB.dk