swim-phelpsSom ny triatlet er der meget, som man skal til at sætte sig ind i. Cykel og løbetræning er for de fleste noget naturligt, som de fleste oftest har stiftet bekendtskab med i en eller anden forstand. Svømning er for de fleste der begynder på triathlon i midlertidig den disciplin som folk frygter mest, og som kræver mest fokus i begyndelsen.

Svømning for begyndere: Hvad skal man bruge af udstyr til svømning?

De fleste starter deres svømmetræning i svømmehallen indendørs. Og egentlig kræves der ikke meget før du kan komme i gang.

Det helt basale udstyr omfatter:

  • Svømmebriller
  • Badetøj (tætsiddende)
  • Drikkedunk

Briller og badetøj giver sig selv, men husk altid en drikkedunk. Når man svømmer, føler man ikke på samme måde, at man sveder og derfor føler man ofte først tørst efter træningen. Derfor er det en rigtig god ide, at have et dunk vand med på kanten – drik af den, også selvom du ikke er tørstig.

I jagten på en bedre svømning findes der forskelligt udstyr, som kan være til stor gavn, herunder:

  • Pullbouy
  • Håndplader
  • Svømmefødder

Med mindre man kommer med svømmebaggrund, får man næsten med sikkerhed brug for hjælp, for at få noget ud af svømmetræningen. Der er flere muligheder, når man som ny skal bruge hjælp.

Få hjælp af en makker

De fleste kender nogen som kan svømme, evt. andre triatleter, og det kan være et fornuftigt sted at starte.

Meld dig til svømmetræning

Meld dig til svømmetræning i en svømmeklub/tri-klub. Her får du professionel hjælp fra en træner, der med garanti har hjulpet nybegyndere før. Samtidig skaber det sociale samvær gode rammer for at forbedre sig teknisk og fysisk, samtidig med at motivationen holdes høj.

Køb træningstimer med en svømmetræner

Selvom man er medlem af en klub, der tilbyder svømmetræning, skal man huske på, at træneren her skal holde øje med alle i vandet. En personlig time med en svømmertræner er muligvis den bedste måde at opnå forbedringer, men også den dyreste. Alt fokus er på dig og du vil helt sikkert føle at du rykker dig fra gang til gang.

Hjælp på internettet

Internettet er en vidensbank, og der findes masser af hjælp her. Youtube er altid en god kilde til videoer, men vær opmærksom på, at alle kan poste deres bud på korrekt teknik og stil. Vær derfor kritisk i din søgen. En kilde som til gengæld er pålidelig og meget brugbar for alle svømmere er Mr. Swimsmooth. Det er et interaktivt program, hvor man kan studere og øve den perfekte svømmestil, herudover gemmer hjemmesiden på masser af tips og tricks indenfor svømmeverdenen.

Når du er tryg i vandet, og teknikker er ved at være på plads, søger de fleste ud og træner Open Water. Med Open Water menes der svømning i åbent vand, (søer, fjorde, hav m.m) Her kræves der lidt flere remedier.

  • Triathlon Våddragt (i Danmark er vandet meget sjældent så varmt, at man kan svømme udendørs i badetøj)
  • Svømmebriller (Solen kan blive en generende faktor, hvorfor et par svømmebriller med solglas er fordelagtige – disse kan også sagtens bruges indenførs)
  • Badehætte (gerne i farve så den nemt kan ses)
  • En svømmemakker (Svøm aldrig alene i Open Water)

Facebook

Abonnér

Indtast din e-mail-adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg på TRILAB.dk