målsætning triathlon

Målene for sæson skal fastlægges, hvis de ikke allerede er på plads. Efter flere observationer fra konkurrerende mennesker både folk jeg kender godt, bekendte og andre, er jeg simpelthen nødt til at komme med min holdning til målsætning triathlon. Min filosofi handler om; hellere have gået efter succes og falde, end ikke at have turde gå efter succes’en!
En observation, jeg har gjort mig handler om, at folk med potentiale og muligheden for at gennemføre en bestemt distance i en god tid, simpelthen lader sig forblænde af chancen for fiasko, hvorfor de melder et konservativ og ligegyldigt mål ud.

“Let’s be realistically optimistic… A goal that is too easy to achieve is the same as having no goal”

Et mål skal være:

  1. Målbart (eksempel: jeg vil gennemføre Challenge Copenhagen <10 timer d. 16. august 2012)
  2. Under din kontrol. Husk på, at du ikke kan kontrollere hvordan de andre atleter performer, har du ydet dit maksimale kan du ikke forlange mere.
  3. “Your goal must stretch you”. Et mål der allerede er nået på forhånd er et ligegyldigt mål.
  4. Fokusér på det positive, “den perfekte præstation”, og ikke hvad der kan gå galt.

Jeg er overbevist om, at jeg kan gå ud at gennemføre en ironman i dag, hvorfor skal mit mål til sommer så være, blot at ville gennemføre? Det overholder ikke punkt 3., hvorfor målet bliver ligegyldigt og blot en helgradering fra min side fordi jeg er bange for fiasko.

Oftest handler det om, at folk er bange for ikke at kunne indfrie målet, hvorfor deres mål går fra ambitionen om en “succes”-præstation til ‘bare’ ikke at ville mislykkedes. Vil man opnå succes skal man turde gå efter det, og samtidig acceptere risikoen for fiasko. Følgende spørgsmål kan være gode at stille sig selv:

Hvad er mit mål?
Sæt dig et mål, der overholder ovenstående punkter, så du ved hvad du vil opnå.

Hvad sker der, hvis jeg ikke når målet?
Så længe du er i live og din krop er intakt, vil der være en dag i morgen. Tag den derfra.

Hvad gør jeg, hvis det ender i fiasko?
Det kan der være mange løsninger på – find ud af det med dig selv.

Hvem gør du det for, og hvorfor gør du det?
Er det din familie, venner eller dig selv du gør det for. Ligeledes bør du overveje, om det er for din egen skyld eller om det fx er fordi du mangler anerkendelse. Er sidste nævnte grunden, skal du måske overveje tingene en gang til.

Med svar på ovenstående spørgsmål, skulle du gerne have afklaret, hvordan du tackler en eventuel fiasko, således at du tør gå efter målet og den egentlige succes!

Føler du dig klar til at sætte en mål, der udfordre dig?

4 Comments

  • Simon siger:

    Meget enig! Jeg sætter mig ofte 2 mål for samme løb. Ét for acceptabelt og ét for fantastisk. Faren er selvfølgelig at falde tilbage på “acceptabelt” men for mig er det en motivationsfaktor at hvis jeg ligger i “acceptabelt” området under løbet, motiverer det mig til at give den lidt mere for at komme op i “fantastisk”. Igen er der også faren for at dette presser én til at løbe over evne. Det skete for mig til Viborg marathon hvor jeg lå komfortabelt i “acceptabelt”, skulle bare lunte hjem – men gav den gas, og gik kold og røg helt ud af “acceptabelt”. Men som I skriver, der er en dag i morgen. Og hvor intet vover….

    • For nogen kan det virke, for andre ikke. Vi er alle forskellige, og det skal man huske på. Ved din tilgang til målsætningen med at have et acceptabelt og et fantastisk er der som du også selv nævner en stor fare for, at man blot gør sig tilfreds med det “acceptable” mål, bare fordi man er bange for at mislykkedes.

      De dage hvor man mislykkedes / det ikke går som planlagt, er efter min overbevisning de dage, hvor man får gjort sig nogle vigtige erfaringer.

      /Lund

      • Simon siger:

        Ja, jeg tror sådan set vi er enige. Det handler meget om hvordan man er som person. Jeg er typen der hele tiden presser mig selv. Jeg kunne måske have godt af at lære at holde lidt igen nogen gange…
        God artikel i øvrigt 🙂