geargrupperNår man skal købe ny cykel er der mange spørgsmål. Alu eller carbon stel? Tri – eller racercykel? Højprofil eller lavprofil hjul? Og hvad med de der gear, som hedder alt muligt mærkeligt, hvad skal man egentlig vælge? I denne artikel vil vi komme omkring de forskellige geargrupper, samt hvad man bør vide i denne forbindelse.

Er du i tvivl om hvilken cykel du skal vælge til triathlon, så læs her: valg af triathlon cykel

Normalt har cykelhandlere 3 ting i fokus, når de vil sælge en cykel. Hvem har produceret cyklen, er den af carbon eller alu og hvilke gear sidder der på den. Hvad der vigtigst, afhænger i stor grad af, hvem man spørger.
Pris og kvalitet hænger oftest sammen, når man taler om geargrupper, i hvert fald til et vist punkt. Geargruppens primære funktion er, at flytte kæde fra et tandhjul til et andet, hvilket man ikke skal glemme. Køber man en geargruppe af en vis kvalitet, fx. Shimano 105, så er det svært at mærke den store forskel på selve skiftet, hvis vi fx. sammenligner med Shimano Dura Ace. Den helt store forskel mellem de billigere og dyrere geargrupper er primært i design og vægt.

Der findes tre store producenter indenfor geargrupper i verden; Shimano, SRAM og Campagnolo, som producere geargrupper i alle prisklasser – både fra til motionister til tour de france ryttere.

Hvad består en geargruppe af?

Skiftegreb / gearvælgere
Kranksæt
Forskifter
Bagskifter
Bremser
Kassette
Kæde

Hvordan betjenes geargruppen?

Der er naturligvis forskel på geargrupper til racercykler og til enkeltstartscykler – den største forskel mærkerne i mellem ligger i måden hvorpå man betjener deres racercykel geargrupper, hvorfor dette er fokus i denne artikel.

Geargruppen på en enkeltstartscykel er sammenlignet med gruppen på en racercykel meget mere simpelt, da skifterne ikke indeholde bremser. På enkeltstartscykler sidder skifterne i bøjlerne som kan flyttes op og ned. Hertil findes dog et mere advanceret system, hvor skifteren vender tilbage til sin udgangsposition efter hvert skift (return2center).

SRAM og Shimano’s er delvist kompatible med hinanden, forstået på den måde, at kæder og kassetter kan mixes de to mærker i mellem.

ShimanoSRAMCampagnolo

Shimano gear

Dura-Ace-gearMed Shimano kan hele skiftegrebet bevæges, hvilket man gør når man ønsker et lavere gear. Ved skift til et tungere gear sidder der en pal under bremsegrebet, som man trykker indad.  Shimano laver desuden elektroniske udgaver af deres Dura Ace og Ultegra geargrupper (Di2), hvor palen er skiftet ud med knapper. 11-speed er kommet på Shimanos nyere geargrupper.

SRAM gear

Gearskiftere_sramSram benytter sig af Doubletap teknologien, hvor alle skift foregår ved hjælp af den korte arm, bag bremsegrebet. Her styres skiftet ved hjælp af hårdheden af trykket. SRAM har endnu ikke lavet elektroniske gear, men er i stedet udkommet med en 22-speed.

Campagnolo

Campagnolo-Super-Record-gearCampagnolo skifter ved hjælp af to kontakter, en ved tommelfingeren, som giver et tungere gear og en bag bremsegrebet, som giver et lettere gear. Campagnolo er også kommet med elektroniske geargrupper (EPS).

 

De forskellige geargrupper

Det kan være svært at sammenligne geargrupperne indbyrdes, da priserne er vidt forskellige, fx. er campagnolo’s top model væsentlig dyrere end både SRAM og Shimano’s. En tommelfinger set i forhold til nedenstående skemaer er, at Shimano 105 svare til de nederst rangerende geargrupper i de to resterende mærker.

GeargrupperSpecial featuersPris
Campagnolo
VeloceAluBilligste
CentaurAlu/Carbon krankarme
AthenaAlu/Carbon krankarme
Athena EPSAlu/Carbon krankarme, elektronisk gearskifte
ChorusCarbon
Super RecordCarbon (top-serien)
Super Record EPSCarbon, elektronisk gearskifteDyrest
Shimano
SoraAlu / plastikBilligst
TiagraAlu / plastik
105Alu / plastik
UltegraAlu/Carbon skiftegreb
Ultegra Di2Alu/Carbon skiftegreb, fuldt elektronisk gearskifte
Dura Acetitanium og magnesium
Dura ace di2Alu/Carbon skiftegreb, fuldt elektronisk gearskifteDyrest
SRAM
ApexAluBilligst
RivalAlu / carbon skiftegreb
ForceCarbon
RedCarbonDyrest

Hvilken geargruppe skal jeg vælge?

Da måden hvorpå de forskellige geargrupper betjenes på er vidt forskellige, er dette et spørgsmål om, hvad der passer end bedst. Det kan være en god idé at prøve de forskellige muligheder af inden man beslutter sig. Rent kvalitets/pris-mæssigt bør man ikke  vælge en geargruppe, der er under Shimano 105 standard, da billigere løsninger har et markant dårligere gearskift.