2018 – Top Performer and Hawaii!
Kvalifikationen til IRONMAN World Championship Kailua-Kona, Hawaii 2018 var således en realitet, og hele den kommende sæson kunne bygges op omkring dette legendariske race!
Sæsonen var nu slut, og det var tid til at drosle træningen ned, således at kroppen var fuldt restitueret, når forberedelserne mod 2018 skulle starte.
Evalueringen af 2017-sæsonen var positiv, og det dårlige race i Barcelona kunne ikke tilskrives andet end manglende fokus på dagen, samt nogle energi- og væskemæssige ting, hvorfor jeg også var fortrøstningsfuld ift., hvordan vi skulle gribe træningen an fremadrettet – Line havde responderet planmæssigt på den træning vi havde budt hende de sidste 2 sæsoner. Vintersæsonen blev endnu en gang brugt flittigt i fitnesscenteret og poolen, hvor der blev arbejdet intensivt med styrke- og stabilitetstræning samt en masse svømmeteknik, nu hvor Hawaii, et race uden våddragt, var top-prioritet. På cyklen og løbet havde vi fundet løsningen, så det handlede blot om at øget mængden. Samtidig kom sæsonplanen på plads – en race-plan, som der naturligt blev bygget op omkring Hawaii, men som også havde et par andre A-races i kikkerten. Sæsonen skulle åbnes allerede i april måned ved 70.3 ianbella, og dertil var Challenge Herning obligatorisk, da Line var blevet en del af Nortec Sports. Et triathlon hold skabt af Nortec og Jannie Sand, med målet om, at skabe de optimale rammer for, at atleterne kan koncentrere sig om den daglige træning.
Sæsonen blev faktisk ikke åbnet i Marbella, men i Jels til Jels duathlon 4 uger før, hvor de utallige hårde træninger henover vinteren viste sig ved, at der var kommet fart over både cyklen og løbeskoene.
Marbella var garant for en kuperet og teknisk cykelrute med nogle lange opkørsler, hvorfor vi i forberedelserne havde fokus på at træne dette. Selvom Odense og området omkring ikke er kendt for at levere mange højdemeter til formålet, fik vi det bedste ud af det, og Line brugte derfor en masse tid på hjemmetræneren med overgearing. Træning af nedkørslerne måtte blive i dagene op til race samt på dagen, hvilket ikke var nok, og analyser efterfølgende indikerer meget godt, at 1. pladsen røg her. Det blev et vellykket race på svøm, cykel og løb, hvor Line endnu en gang kunne indtage podiet som 2’er! Det gav selvtillid til den videre træning!
Træningen fortsatte som planlagt – der blev lagt en del intensitet og mængde på både cyklen og løb. Næste race, Challenge Herning, som på forhånd var aftalt som værende et B-race fik 2 dages let træning op til, også var Line klar til at gå ud og levere hendes indtil da bedste race. Cyklen var kørt i stilling med pladehjul, og vi havde en plan om, at racet skulle køres efter en fastlåst plan, hvor der skulle bakkes af med 10-20% på de sidste 10 km løb – med andre ord en hård træningsdag på kontoret. Noget ændrede sig dog undervejs, da Line efter at have trådt cykelruten i stykker med 37,1 km/t i snit havde placeret sig som første agegrouper efter cyklen, og stadig lå 1’er da de første 10 km løb var løbet. Jeg havde kontakt til Line’s kæreste Marian, og besked var klar: All-out, så måtte vi tage bestik af situationen efterfølgende. Resultat? Line lukkede den i imponerende 4t 36min, og kunne dermed stige øverst på podiet med et overall agegroup-win (og endda 3. hurtigst tid PRO’er inkluderet). Line var stolt og glad, og det samme var jeg – det var ‘den perfekte præstation’!
“Den fysiske form har været opadgående, men den vigtigste grund til, at Line’s performance skal findes i, at Line har opbygget en selvtillid og nu tro på egne evner – gode resultater, vellykkede races og en træningsplan, der hele tiden har presset grænsen for, hvad der har været muligt, er årsagen til at Line nu tror på egne evner, også kommer resultaterne af sig selv. “ Christoffer Lund, TRILAB head coach.
ITU Long distance World Championship Age-agroup Champion.
For nogle opstår der et tomrum efter en sådan præstation, men for Line gav det blot motivation til mere. Der var kun 5 uger til årets andet A-race (ITU Long Distance Triathlon World Championship), som skulle køres på hjemmebane, og der var med andre ord ingen tid at spilde. Heldigvis har træningen de seneste par år også bidraget til en hurtigere restitution efter races, og således var vi allerede tilbage i træningen på fuldt blus igen sidst den efterfølgende uge. Jeg besluttede, at holde træningsmængden en smule nede, men bibeholde intensiteten og derved farten i kroppen over de næste uger inden nedtrapningen. Nedenfor ses et udsnit af en tilfældig uge i forberedelserne frem mod ITU Long Distance.

Træningsprogram 2 uger ude fra VM lang 2018. Træningstid: 16t 38 min. OBS: træningsplanen skal ses som en del af en større sammenhæng, og er 100% tilpasset Line Bonde.
Distancen 3-120-30 (3 km svømning, 120 km cykling og 30 km løb) var en ny distance og ligger midt i mellem halv- og hel ironman distancen, men det var en perfekt distance til at teste nogle vigtige ting af frem mod Hawaii uden at skulle bruge for lang tid efterfølgende på at restituere.
Line fortsatte hvor hun slap i Herning, og kunne endnu en gang indtage toppen af podiet i agegroup og som samlet 3’er overall agegroup. Racet blev ikke perfekt, da der var små fodfejl undervejs på cyklingen, men en acceptabel svømning, 120 km cykling som trods udfordringer med watt-måleren blev kørt med 37 km/t i gennemsnit og ovenpå det lukkede hun de 30 km i gennemsnitspace: 04:35/KM.
Citat fra race-rapport efter ITU Long Distance: “[…] Så må jeg lige indrømme overfor dig at det var første stævne jeg kørte uden indlæg i min dæk, hæhæ.” Whaaaaat??!
IRONMAN World Championship, Kona (Hawaii).
Mens jeg sidder og skriver dette, har jeg netop lagt den sidste hånd på planen for Line’s varmtilvænning, som kommer til at indebære en del træningspas med ekstra tøj på i varme og fugtige omgivelser, for at simulere forholdene på Hawaii. Forventningen fra min side er, at Line kommer til at ende på podiet, og om hvorvidt det bliver toppen vil dagen vise – Line har niveauet til det. Vi må se hvordan det går, men en ting er sikker, og det er, at hvis Line rammer sit niveau, så bliver det farligt!
Line ender som 5’er i ny PR tid på IRONMAN distancen 10:25, kun 2 min fra nr. 3. Det blev en hård dag på kontoret! Line lå ellers som 2’er efter cyklingen, men da kroppen ikke havde været i stand til at få energi ind, var det ligesom lagt i kortene, at kroppen ville eksplodere på de afsluttende 42,2 km, og sådan endte det også – 4t 4 min på det afsluttende marathon! Desværre!
Forberedelserne var optimale, races-strategien ift. intensitet, køling, væske- og energiindtag samt planen for rejse var klar og parat, og Line var opsat! Med andre ord alt havde været optimalt, men Hawaii er Hawaii – det ses gang på gang!
Den første skuffelse om et dårligt race har dog lagt sig, og i stedet kan vi nu se positivt på, at Line lukkede podiet, og satte ny PR på Hawaii!
Nu er det offseason, og tegnetbrættet skal findes frem!
Tak fordi I læste med 🙂