Disposition:
Løbekader og smerter og baggrunden herfor
Løb er efterhånden blevet synonym med overbelastningsskader, og det er også korrekt at der ses en overvægt af overbelastningsrelaterede skader i forbindelse med løb.
Men en vigtig ting, og noget som både sundhedsprofessionelle, behandler og selv erfarne løbere går galt med er, at alle smerter ikke altid er relateret til aktuel vævsskade, og dermed kræver at man stopper med at løbe, fordi man oplever smerter.

———-

Smerter i forbindelse med løb er desværre en almindelig ting, og oftest noget der begrænser mange løbere.
Vi ser mange løbere og mennesker i det hele taget med både skader og langvarige smerteproblemer, som deraf også oplever mange begrænsninger som følge af smerter – herunder både i relation til at kunne løbe, dyrke anden sport eller i forbindelse med almindelige dagligdagsaktiviteter.

For at forstå vævsskader, er der to overordnede mekanismer, der kan medvirke til en skade; det er overbelastningsskader og traumatiske skader.

Overbelastningsskader:

Skadesmekanisme:
Overbelastningsskader opstår som følge af gentagende belastninger af væv (microtraumer) uden tilstrækkelig restitution).

Årsag:
Årsagen til overbelastningsskader skyldes for meget belastning, for tidligt i for lang tid, og skal ses sammen med, at der er trænet for hårdt i forhold til, hvor meget restitution man har tilbudt kroppen.
Derudover kan uhensigtsmæssig biomekanik, herunder belastningsstrategier i forhold til ens løbestil være af betydning for, at man belaster noget væv mere end andet.

Kliniske tegn:
Irritation af af væv med smerte, hævelse, varme, rødme og funktionsbegrænsning til følge. Oftest vil smerterne være som en triade, således at der vil være smerter ved opstart af løb, og disse vil forsvinde når man bliver varm for til slut at fremkomme igen og måske med en stærkere smerteintensitet end i starten. En anden karakteristika er, at der oftest vil være øget stivhed fra det pågældende væv ved igangsætning fra morgenstunden eller ila dagen, som tegn på en aktuelt inflammation.

Eksempler på diagnoser:
Achilles-sene tendinopati (I daglig tale: achillesene betændelse)

Traumatiske skader:

Skadesmekanisme:
Belastningen overstiger vævets styrke (macrotraume).

Årsag:
For svagt væv i forhold til ydre belastning.

Kliniske tegn:
Overrivning af væv (muskel, sene, ledbånd, knogle) med smerte, blødning, hævelse, varme, rødme og funktionsbegrænsning.

Eksempler på diagnoser:
Overrevet achilles-sene
Ankel forstuvning

I forbindelse med løb ses en overrepræsentation af overbelastningsskader, og det skyldes det impakt/stød som løb indbefatter, da der her ses en stor belastning (flere x kropsvægt) ved hver landing, som kroppen skal absorbere. Overbelastningsskaderne skyldes en stor del af vejen, at der trænes for meget, for hårdt, for ofte, og at restitution enten nedprioriteres eller helt ignoreres.
Baggrunden for, at vi kan blive stærkere, hurtigere og mere udholdende, når vi træner (løb, styrketræning eller anden sport) skyldes det fænomen som kaldes ‘supercompensation’. Supercompensation handler helt lav praktisk om, at når vi træner vores krop, så vil der ske små microtraumer, som kroppen igennem restitution vil reperere og derudover tilføje noget ekstra kapacitet for at honorere de nye krav, som der nu stilles til kroppen.
Vi har forskellige typer af væv i kroppen, og de reagerer alle på ovenstånde måde – det som der dog er vigtigt, at have for øje, og som oftest kan være medvirkende årsag til at mange løbere ender i overbelastningsskader er, at ikke alt vores væv tilpasser lige lige hurtigt på ny belastning. B.la. ved vi, at vores energisystemer, hjerte/lunger samt muskler tilpasser sig væsentlig hurtigere end fx vores sener og led.
Udfordringen ved dette er, at det er vores energisystemer, hjerte/lunger (kondition) samt vores muskler, der gør at vi kan begynde at træne oftere, træne længere og hurtigere eller hårdere – dette betyder at alle de faktorer, som er med til at øge den samlede belastning på vores krop pludselig bliver mere ligetil, problemet opstår først det øjeblik, at man begynder at få overbelastningsskader i sener, da disse ikke kan følge med i samme tempo.

Figur beskrivelse

Når vi taler omkring træningsprogrammering eller træningsbelastning, så er der tre faktorer, som kan være med til at øge den samlede belastning.
Frekvens: Antal træningspas / uge
Mængde: Samlede antal træningsminutter eller antal km.
Intensitet: Hårdheden af det enkelte træningspas, som i forbindelse med løb enten kan øges ved at øge tempoet eller ved at øge den ydre modstand (løbe opad bakke eller løbe i modvind).

De forskellige faktorer, påvirker kroppen på forskellige måder.

Oftest bliver ‘jeg er skadet’ brugt i alle tilfælde, hvor den enkelte løber oplever smerter, men faktisk er der ikke altid en sammenhæng mellem at opleve smerter og at være skadet.
Ikke alle smerter er relateret til aktuel vævsskade, og i de fleste tilfælde kan man faktisk sige, at jo længere tid smerterne har stået på, des mindre sandsynlighed er det, at de er et symptom på en vævsskade.

Men hvad skyldes smerterne så?
For at forstå dette er man nødt til, at forstå lidt omkring smerter.