Hvor meget skal man træne frem mod en IRONMAN?
Mængden af træning varierer naturligvis individuelt og afhænger af ens mål og forudsætninger. Med andre ord er der forskel på, om man stræber efter at opnå den øverste placering eller blot ønsker at fuldføre med en positiv oplevelse. Vores erfaring viser imidlertid, at det som et minimum kræver omkring 10 timer om ugen i gennemsnit for at kunne gennemføre en IRONMAN-konkurrence. En hensigtsmæssig tilgang ville være at inkludere 3 svømmetræninger om ugen, 3 cykeltræninger om ugen samt 3 løbetræninger om ugen. Selv med den mængde træning kan det blive en hård omgang.
De forudsætninger som du kommer med i bagagen spiller også en stor rolle – her er det især vigtigt at kigge på din tidligere træningserfaring samt dine nuværende forudsætninger ift. træningstid.
Er du i tvivl om, hvorvidt det er realistisk at træne op mod en IRONMAN, så er du velkommen til at kontakte os [Vigtigt! Skriv uddybbende omkring dig selv]
Hvor lang tid tager det at træne til IRONMAN?
Tiden, det tager at træne til en IRONMAN-konkurrence, varierer meget afhængigt af individuelle faktorer såsom ens nuværende fitnessniveau, tidligere træningserfaring, genetik, tilgængelig tid til træning og målsætninger. Generelt set anbefales det dog at give dig selv mindst 12 måneder med dedikeret træning for at forberede dig til en IRONMAN-konkurrence. 12 mdr er for mange ikke tilstrækkeligt, og her kan det være en god idé at køre en sæson, hvor man først træner optil en halv ironman for derefter året efter at kører på IRONMAN distancen.
Det tager tid at opbygge udholdenhed i svømning, cykling og løb (triathlon) og ikke mindst erfaring ift. hvordans ens krop reagerer og tilpasser sig træning. At arbejde sammen med en erfaren triathlon træner og få et individuelt tilpasses IRONMAN træningsprogram er alfa omega for at nå dine mål.
Overvejer du at skulle gennemføre en IRONMAN, så er du velkommen til at konsultere os ganske uforpligtende i forhold til en vurdering om, hvorvidt du er ude i god tid.
Hvordan får jeg et IRONMAN træningsprogram?
At få et IRONMAN træningsprogram kan gøres på flere måder, hvoraf jeg ALDRIG vil anbefale at man følger et standardiseret træningsprogram mod IRONMAN. Grunden til dette er, at det ikke tager afsæt i dig, dine behov, forudsætninger og målsætninger.
- Ansætte en Personlig Træner: At arbejde sammen med en personlig triathlon træner, der har erfaring med IRONMAN-træning, er uden sammenligning den bedste måde at gribe det hele an på, men det er naturligvis også en løsninger, der koster nogle penge. Vores erfaring er dog, at det er små-penge set i et triathlon-budget, og samtidig den del som der bør bruges penge på. Når du skal vælge en træner frem mod IRONMAN eller anden triathlon konkurrence, så overvej hvilken faglig baggrund vedkommende, CV af tidligere trænede triatleter samt personlig erfaring med sporten.
Vores priser kan ses på denne side
- Triathlon klubber: Der findes flere triathlon-klubber af varierende størrelse samt vidensniveau. Min erfaring er, at triathlonklubber kan være et godt sted at starte i forhold til at få nogle sociale træningsrelationer samt et sted at spare viden. Det bliver aldrig et sted, hvor du ene og alene kan stole på at klubtræningen gør dig klar til IRONMAN.
- Bøger og Litteratur: Der findes bøger og litteratur om træning til IRONMAN. Disse ressourcer kan give dig indsigt i træningsmetoder, planlægning og des lige, men det kræver at du selv gider dedikere tid til at sætte dig ind i tingene.
Uanset hvilken metode du vælger, er det vigtigt at huske, at et effektivt træningsprogram bør være skræddersyet til dine individuelle behov, mål og begrænsninger, og vigtigst af alt så skal et træningsprogram justeres løbende. Hvis du er nybegynder inden for triatlon eller IRONMAN, kan det være en god idé at konsultere en ekspert eller træner for at sikre, at du følger en passende træningsplan.
Vi tilbyder ikke standard træningsprogrammer til IRONMAN, og vi vil på det kraftigste anbefale at undgå at følge standardiserede træningsprogrammer. Disse programmer tager ikke højde for dine personlige ambitioner, forudsætninger, eventuelle skader, tidsbegrænsninger og dagligdag. Vores ekspertise ligger i at levere skræddersyede coaching og træningsprogrammer til IRONMAN og halv IRONMAN, der er skabt specifikt til dine individuelle behov. Dette sikrer, at du er godt rustet til at opnå succes på selve konkurrencedagen.
Dette er et eksempel på et uge-program for en triatlet, der træner frem mod en IRONMAN. Det er 100% tilpasset denne triatlets styrke/svagheder, forudsætninger, målsætninger samt tid på året. Dette eksempel kan muligvis åbne mange spørgsmål, men husk på at det er en del af en større planlægning og analyse. En nybegynder eller mindre erfaren atlet skal muligvis træne mindre, ligesom en atlet med mere erfaring muligvis kan restituere sig fra mere træning. Et IRONMAN træningsprogram bør tage udgangspunkt i en analyse af dig som atlet, og ikke være standardiseret.
Når du beslutter dig for at påbegynde din triathlon træning hos os, vil du blive tilknyttet gennem træningssoftwaren TrainingPeaks. Dette er et internationalt anerkendt værktøj, der bruges til analyse og planlægning af træning, uanset om dit mål er at deltage i en IRONMAN, marathon eller større cykelløb. TrainingPeaks kan tilgås via en computer eller app på din smartphone, og som din træner vil vi også have adgang til den træning, du gennemfører, inklusive detaljerede træningsdata.
Hvad skal jeg ellers overveje, hvis jeg vil træne til IRONMAN?
Restitution er en afgørende og uundværlig del af træningen op til store konkurrencer som IRONMAN eller andre triatlon konkurrencer. Fremskridt: Korrekt træning * restitution. Desværre prioriterer kun få restitution og undervurderer den mest afgørende faktor i forhold til restitution, nemlig søvn. Mange atleter bruger mange timer om ugen på træning, men det ses ofte, at mangel på fremskridt primært skyldes, at søvn simpelthen ikke får den nødvendige opmærksomhed. Mange har travle hverdage med familie, studier, job eller lignende, og når der også skal være tid til træning, føler mange sig tvunget til at skære ned på mængden af søvn. Problemet ved at reducere antallet af timers søvn er, at den samlede søvnmængde (antal timer pr. nat) er afgørende for fysisk restitution, mens den dybe REM-søvn er ansvarlig for at genoplade os mentalt.
De fleste har en social cirkel, der bør inddrages i processen med at træne op til en IRONMAN. Dette kan inkludere partner, venner eller andre. Sørg for at afstemme forventninger inden projektets start om, hvad der forventes af dig, så du undgår dårlig samvittighed, når du begiver dig ud på dine træningsture.
Hvilket udstyr skal jeg bruge?
At deltage i en IRONMAN eller anden triathlon konkurrence kræver en del specifikt udstyr, ligesom træningen optil kræver udstyr.
Foruden det helt åbenlyse udstyr såsom svømme udstyr, cykel og løbesko, så vil jeg anbefale at man får en watt-måler til sin cykel samt en god hjemmetræner/hometrainer således at vinter/indendørstræningen på cykel bliver optimeret.
Det er vigtigt at bemærke, at udstyrsbehovet kan variere baseret på dine personlige præferencer, terrænet på løbsstedet og vejret på racedagen. Det er en god idé at træne med det udstyr, du planlægger at bruge på racedagen, for at sikre, at du er komfortabel og vant til det.
Kan jeg træne optil en IRONMAN med familie?
I princippet ja, men inden opstart af et forløb mod en stor målsætning som IRONMAN er det vigtig, at have gjort sig klart, hvad ens forudsætninger ift. træningstid er, da dette naturligvis er afgørende for, om hvorvidt det er realistisk. Vores IRONMAN og triathlon træningsprogrammer/forløb bliver tilpasset ind i din hverdag med arbejde/studie/familie etc.
Har du andre spørgsmål, så er du velkommen til at skrive via kontaktformularen 🙂