Som ny triatlet er der meget, som man skal til at sætte sig ind i. Løb er for de fleste, den mest naturlige disciplin. Vi ved alle, hvordan man løber på den ene eller anden måde. Ofte hører man om triathleter, som har fået lyst til at prøve kræfter med triathlon efter at have løbet et halvt – eller måske et helt marathon.

Løb kræver som udgangspunkt ikke så meget udstyr.

  • Løbesko (model der passer til underlaget og løbestilen)
  • Løbetøj (skal tilpasses efter årstid)

Herudover er der en masse småting, der kan gøre livet nemmere, på de mange løbepas.

  • Refleksvest/lys (en rigtig god ide, især i de mørke vintermåneder)
  • Væskebælte (så der kan medbringes væske på de lange løbeture)
  • Gode løbestrømper (de er lidt dyrere end de normale tennissokker, men er helt sikkert pengene værd)
  • Kompressionsstrømper (giver varme og kompressionseffekt, især mindet på underbenene)
  • Solbriller (beskytter imod UV stråler og beskytter også i andre sammenhæng)
  • GPS/pulsur (giver mulighed for at overvåge ens egen træning, og logge den på computeren)
  • Ipod/MP3 afspiller (en individuel sag, for nogen et ”must have”, for andre unødvendigt)
  • Buff/tube (god beskyttelse til halsen, som også kan bruges som pandebånd)

Selvom løb virker som en simpel og naturlig motionsform, så er der stadig meget at lære. Derfor er det en god ide at opsøge hjælp, det kan fx være.

  • En erfaren løbemakker, som kan give simple råd og tips. Desuden er det super at have en makker at løbe sammen med.
  • En løbeklub, hvor man får træning og løber sammen med andre.
  • Programmer som GarminConnect, Endomondo og løbeforums på nettet, hvor man kan udveksle træningserfaringer med andre og ikke mindst suge viden til sig – vær kritisk overfor hvad du læser eller får fortalt.

Husk ikke at se løb som noget du kan, hvor der bare skal trænes mængde og intensitet. Det er vigtigt at man hele tiden arbejder, med sin teknik og løbeøkonomi, da løbe disciplinen også er den der udsætter kroppen for den største belastning. Alle vil have gavn af styrketræning i forbindelse med løb, hvilket du kan læse mere om her: Styrketræning for triatleter.