Strøtanker

Foruden styrketræning er off-season et godt tidspunkt at begynde at arbejde med nye vaner i forhold til ens bevægelse. Stort set alle bruger tid på teknik træning i svømmebassinet, mens stortset INGEN bruger tid på deres løbeteknik – det er også tendensen i tri-træningen rundt omkring. Løb er der åbenbart, pr. definition, intet behov for, bare fordi vi kan komme fra A-B, så skidt med om det ligner lort.
Tager vi en IRONMAN-distance så fylder svømning ~1 time, mens løb fylder 3-4 timer – løbeteknik skal prioriteres på lige fod med svømmeteknik.

Fokus punkter*:
– holdning
– kadence/skridtlængde
– aktivt hælløft
– isæt/afsæt

*her mener jeg ikke, at man skal melde sig ind i Dr. Romanovs poserunnings-sekt eller lignende.

Start med at optag en video af dig selv – ser det ligeså elegant ud på video, som det billede du har af dig selv inde i hovedet – nej, det gør det sjældent. Find ud af hvad du kan forbedre eller find en der kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du kan forbedre.

Teknikken bør desuden tage afsæt i dine skader + skadeshistorik, samt inddrage stabilitetsøvelser ala dem i denne artikel: https://trilab.dk/stabilitetstraening-til-lobere/

Jeg kan spørge: Hvem arbejder med deres løbeteknik? Hvem bruger tid på stabilitetstræning, der inddrage andre øvelser end lige og skrå planke?

Der går meget snak omkring træningsmængde i triathlon miljøet, hvilket fik mig til at se på min egen træningsmængde.

Billedet er gennemsnittet af min træning fra 1/1-IRONMAN Copenhagen, hvor jeg endte med en slut tid på 9:03t, hvilket gav en 2. plads i AG25-29 og en sikker Hawaii kval. Gennemsnitslig træning på 11,5 timer/uge. Går vi tilbage og tager Oktober-December med vil min gennemsnitsligetræningsmængde være endnu mindre, da jeg ikke har ret meget fokus på mængde træning om vinteren overhovedet. Faktisk har jeg ikke en eneste træningsuge på over 9 timer i disse måneder.

Der hvor min træning har været meget forskellig fra vintertræning -> specifik træning er på cykelmængden, hvor jeg i den specifikke periode, har haft uger med op til 11 timers cykling. Svømningen og løbet har været meget jævnt/stabilt henover hele sæsonen, når vi ser gevinst ved, at have en træningsblot på 3 uger der hedder 19-5-6 timer, fremfor at have en på 10-10-10 timer – tværtimod. på mængden alene.
Jeg vil garantere, at der er folk, der træner væsentlig mere end jeg har gjort, men som samtidig også køre væsentlig langsommere end jeg.
Det der er vigtigt at forstå er, at træningsmængde alene ikke afgøre om man kører stærk, snarere er det, som man har hørt så mange gange før, hvad der puttes i træningstimerne. Når det er sagt, så kommer vi ikke udenom, at der skal trænes mængde, hvis man vil køre på de lange distancer, MEN alt for mange har alt for meget junk-træning i deres program.
Hvad man ikke kan læse af mine data er, at jeg har haft KONTINUITET i min træning, hvilket (jeg er overbevist om) i sidste ende er grunden til, at jeg præstere på race-day uden at have en vanvittig høj træningvolumen.

Det der er vigtigt i triathlon træning (og alt andet træning) er, at man formår at få skabt kontinuitet i sin træning. Der er INGEN

Måske er det fedt at kunne fortælle, at man trænede 19 timer sidste uge, men omvendt er der på race-day ingen gevinst ved at kunne præsentere flere “MEGA-weeks”, hvis ugerne op til og efter disse uger er præget af minimal med træning, fordi man har trænet sig selv i sænk.

Denne artikel beskriver fortsat mine tanker ift. træningsplanlægning, og det er derudfra at min træning frem mod IRONMAN Copenhagen har været planlagt.
>>> https://trilab.dk/triathlon-traening/

Train Smart! #TRILABCoaching

De sidste valg skal tages inden IRONMAN Copenhagen.

Skal du vælge en fuldblod aerohjelm eller en aerodynamisk landevejshjelm?
Det er et spørgsmål jeg stillede mig selv fornyligt.
Har man ikke pengene til at blive testet i vindtunnel, hvilket de færreste har, må man følge tendensen/trenden under hensyntagen til sin position + ageren på cyklen.

Der er flere undersøgelser, der viser, at effekten af en fuldblods aerohjelm er væsentlig mindre end man skulle tro sammenlignet med de nye aerodynamiske landevejshjelme, såsom Giro Air Attack, LG Course og S-Works Evade.
Naturligvis afhænger det hele af ens position på cyklen, men i denne artikel: http://www.slowtwitch.com/Lifestyle/Rappstar_wind_tunnel_time_3887.html, hvor Jordan Rappstar blev testet i vindtunnel var der kun en 5watt besparelse på en S-works McLaren hjelm og en S-works Evade med 40 km/t. Den enkeltes position skal naturligvis tages med i overvejelserne. Desuden er en fuldblods aerohjelm væsentligt mere følsom overfor vind, hvis halen ikke ligger langs ryggen end aerodynamiske landevejshjelme er. Da jeg selv er helt tosset med at sidde og se på min cykelcomputer, og at halen på min fuldblods aerohjelm derfor ville stikke i vejret og skabe mere drag (modstand) , har jeg valgt at investere i en aerodynamisk landevejshjelm.

! Det er ikke en dum idé at smide sin cykel op i hjemmetræneren, og filme sin position fra siden af.

Hvilken aerohjelm kører I med, og hvorfor?

“It’s all about the bike” Normann Stadler, IRONMAN World Champion 2006.

Det kan tolkes på flere måder, og jeg vælger at se på det som, at har du kørt klogt på cyklen, så er du godt stillet til den efterfølgende løbetur. Mange (og jeg selv tidligere) har en tendens til at gå all-in på cyklen-delen, i lang distance tri, i håbet om at sætte en hurtig cykelsplit og hermed “vinde” noget tid – oftest ender det dog med at koste tid i sidste ende. At cykle over evne og vise utålmodighed tidligt i et race vil give bagslag senere i konkurrencen, fx. når man ender med at gå på løbeturen – dette fænomen er set blandt flere professionelle med erfaring, altså hos atleter som burde vide bedre. 5 min vundet på cyklen kan hurtigt koste dig det dobbelte på løbet.
Man er nødt til at se triathlon som en samlet disciplin, og vise tålmodighed.

Til at præcist at sikre intensiteten på cyklen er watt-måleren, uden sammenligning, det absolut bedste træningsværktøj – noget som alle der bare går en smule op i at triathlon burde eje. Watt-målere er efterhånden ved at være så langt nede i pris, og med de kroner der bliver smidt afsted på ligegyldigt carbon, findes der nærmest ingen undskyldninger for ikke at erhverve sig en sådan.

Hvadenten man bruger watt-måler, kører efter puls/fornemmelse er det vigtigt at man har testet i sin træning med hvilken intensitet man vil gennemføre sit race i, således at man på raceday blot skal gøre det man har trænet. Det er oftest her de fleste fejler. Det nytter ikke noget at man aftenen inden race skal til at finde ud af med hvilken intensitet man vil køre sit race, og samtidig er det heller ikke her, hvor man skal til at bestemme sig for sin væske- og energistrategi.

De atleter jeg træner (i løb og tri) laver løbende race-simuleringspas, hvis formål er at blive klogere på race-intensitet, og ikke mindst væske+energistrategi. Det er her de fleste udholdenhedsatleter fejler, og derfor ender op med en at gå på løbet – det kan ikke betale sig at bruge alt den tid på træning også ende op med en dårlig oplevelse på race-day. Mød op velforberedt!

Jeg håber det giver stof til eftertanke. Spørgsmål eller andet er meget velkommen.

God træning,
TRILAB.dk